Versionen fra 29. jul. 2010, 13:14 redigér TobeBot (diskussion \| bidrag) 19.535 edits m robot Tilføjer: li:Juliaanse kalender ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. sep. 2010, 11:17 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Om historiens længste år. Gå til næste forskel →
Linje 1: Den '''julianske kalender''' blev indført af [[Julius Cæsar]] efter forslag fra [[græker]]en [[Sosigenes]] i år [[46 f.Kr.]]. Ifølge den ''julianske kalender'' skulle hvert fjerde [[år]] være [[skudår]], dvs. indeholde 366 [[dag]]e i stedet for normalt 365 dage efter den [[Romersk kalender\|romerske kalender]]. Det julianske år har derfor en gennemsnitlig ~~længden~~længde på 365,25 dage. I egenskab af ''pontifex maximus'', dvs [[Rom]]s ypperstepræst, kunne Cæsar iværksætte kalenderreformen. Han havde allerede indskudt 23 dage i slutningen af [[februar]], men der måtte yderligere 67 dage ind mellem [[november]] og [[december]] for at få årstiderne i gænge. Året 46 f.Kr blev dermed historiens længste, og varede hele 445 dage. <ref>Allan Klynne: ''Kleopatra'' (s. 121), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32314-1</ref> Det julianske år på 365,25 dage er imidlertid 11 [[minut]]ter og 14 [[sekund]]er for langt i forhold til et [[solår]]. Derfor indførte pave [[Pave Gregor 13.\|Gregor 13.]] den [[gregorianske kalender]] i år [[1582]] med forbedrede regler for skudår. Ifølge disse skal hele århundreder (som 1700, 1800, 1900 osv.) kun være skudår, hvis de er delelige med 400. Således er år 2000 et skudår, mens år 1900 ikke er det. Ved indførelsen af den gregorianske kalender bestemte Gregor 13. endvidere, at den [[4. oktober]] 1582 (juliansk) skulle efterfølges direkte af den [[15. oktober]] 1582 (gregoriansk). Hermed blev 10 dage indhentet, der ca. svarede til den forskydning i forhold til solåret, der var opstået siden indførelsen af den julianske kalender.▼ ▲Det julianske år på 365,25 dage er imidlertid 11 [[minut]]ter og 14 [[sekund]]er for langt i forhold til et [[solår]]. Derfor indførte pave [[Pave Gregor 13.\|Gregor 13.]] den [[gregorianske kalender]] i år [[1582]] med forbedrede regler for skudår. Ifølge disse skal hele århundreder (som 1700, 1800, 1900 osv.) kun være skudår, hvis de er delelige med 400. Således er år 2000 et skudår, mens år 1900 ikke er det. Ved indførelsen af den gregorianske kalender bestemte Gregor 13. endvidere, at den [[4. oktober]] 1582 (juliansk) skulle efterfølges direkte af den [[15. oktober]] 1582 (gregoriansk). Hermed blev 10 dage indhentet, der ~~ca.~~omtrent svarede til den forskydning i forhold til solåret, der var opstået siden indførelsen af den julianske kalender. Den nye kalender blev hurtigst indført i de [[Romersk-katolsk\|romersk-katolske]] lande, mens de fleste [[Protestantisme\|protestantiske]] lande beholdt den julianske kalender til et stykke ind i det 18. århundrede. I [[Danmark]] skiftede man fra den julianske kalender til den gregorianske kalender i [[1700]], hvor den [[18. februar]] blev direkte efterfulgt af den [[1. marts]]. Dermed blev datoen rettet med 11 dage. I det [[19. århundrede]] var forskellen 12 dage, og mellem 1900 og 2100 er den 13 dage. ==Henvisninger== <References /> == Se også ==

Julianske kalender: Forskelle mellem versioner