Udenrigspolitik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: krc:Тыш политика |
Ramloser (diskussion | bidrag) omfattende revision |
||
Linje 1:
'''Udenrigspolitik''' handler om en [[stat]]s adfærd i [[international politik]] Den foregår primært i et samspil mellem [[
==Udenrigspolitikkens formål==
Formålet med udenrigspolitikken er primært at varetage statens interesser i det internationale system. <ref>Hans Mouritzen (Kbh. 1999), s.7</ref>
Før [[1945]] var der kun få fælles spilleregler for interessevaretagelsen i det internationale system, og i sin yderste konsekvens kunne en fejlslagen udenrigspolitik føre til statens udslettelse eller indskrænkning af dens [[territorium]]. <ref> Som [[Danmark]] erfarede efter 2. Slesvigske Krig</ref> Efter [[anden verdenskrig]] har [[folkeretten]] udgjort en ramme om staters adfærd, som tilsigter at beskytte den enkelte stat mod udefra kommende aggression. Alligevel løses mange konflikter mellem stater uden hensyntagen til folkerettens normer. <ref> F.eks på [[Balkan]]efter [[Balkankrigen]] og i dele af [[Afrika]]</ref>.
==Udenrigspolitiske målsætninger==
I tidligere tider var især [[krig]] og ufred ofte det vigtigste område for en [[udenrigsminister]], i nyere tid handler det især om [[økonomi]]sk samarbejde f.eks. i [[EU]], men [[udenrigshandel]], flygtningepolitik og [[udviklingshjælp]] til den tredje verden er også vigtige områder. ▼
De konkrete mål for udenrigspolitikken afhænger især af det trusselsbillede, som den pågældende stat baserer sin udenrigspolitik på. De militære målsætninger afhænger af, om trusler søges afværget gennem [[oprustning]] eller gennem forhandlinger om [[nedrustning]]. De økonomiske målsætninger, som især knytter sig til [[eksport]]en, kan fremmes gennem internationale aftaler. [[Ideologi]]ske målsætninger har i de senere år spillet en stigende rolle i udenrigspolitikken, ofte formuleret som [[værdikamp|kamp for egne værdier]], f.eks. ved at arbejde for spredning af [[demokrati]] og [[menneskerettigheder]].
==Udenrigspolitikkens midler==
Oprindelig var [[krig|krigsførelse]] det vigtigste område for en [[udenrigsminister]], men også [[diplomati]]et spillede en rolle som middel til at varetage statsinteressen. Allerede i [[antikken]] blev [[alliancepolitik]]ken et vigtigt instrument, bl.a. for [[Romerriget]] og dets [[forbundsfælle]]r. Militære allianceforpligtelser kan dog have den negative konsekvens, at en stat bliver bundet til at bistå en anden stat i en konflikt, som egentlig ikke vedrører den. [[Første verdenskrig]]s udbrud er et hyppigt nævnt eksempel på denne konsekvens af militære alliancer. Under [[den kolde krig]] var alliancepolitikken organiseret i [[NATO]], [[SEATO]] og [[Warszawapagten]].
Den højere prioritering af ideologiske mål har de senere år udviklet andre typer af midler, f.eks.[[Bistandspolitik]], [[fattigdom]]sbekæmpelse og spredning af demokrati
Som alternativ til alliancepolitikken har en række lande ført en [[neutralitet]]spolitik. I [[Europa]] har bl.a. [[Sverige]] og [[Schweiz]] hævdet et neutralitetsprincip under og efter den kolde krig.
==Udenrigspolitikkens grænser==
I Danmark findes forskellige udvalg i [[Folketinget]] til håndtering af udenrigspolitikken:▼
Grænserne mellem udenrigspolitik og [[sikkerhedspolitik]] er flydende. I konkrete tilfælde vil det ofte være et spørgsmål om arbejdsdelingen mellem [[udenrigsministeriet]] og [[forsvarsministeriet]] der trækker grænsen.
== Dansk udenrigspolitik==
▲
<ref> Om de aktuelle mål, se Udenrigsministeriet: [http://www.netpublikationer.dk/um/8986/html/chapter01.htm]</ref>
Tidligere udenrigsminister Per Hækkerup
Siden indmeldelsen i [[EF]] i [[1972]] har Danmark især fremført sine udenrigspolitiske synspunkter gennem organisationer som[[FN]], [[NATO]], [[EU]] og [[Nordisk Råd]]. Danmark er også medlem af [[Verdensbanken]] , [[IMF]], [[WTO]], [[OSCE]]: [[OECD]] og [[Europarådet]].
I NATO indtog Danmark et særstandpunkt med [[Folketinget]]s såkaldte [[fodnotepolitik]] i 1980’erne. Efter udbruddet af [[Irakkrigen]] i [[2003]] valgte Folketinget at støtte den siddende regerings mere aktive udenrigspolitik, hvilket medførte stationering af danske tropper i [[Irak]]. Den danske indsats her og i [[Afghanistan]] har ført til en ofte heftig offentlig debat om den aktive linje, som bl.a. har betydet en stærkere dansk tilknytning til [[USA]]. <ref>http://www.norden.org/sv/analys-norden/tema/foersvar-nato/danmarks-aktivistiske-udenrigspolitik-ved-en-korsvej</ref>
==Folketingets arbejde med udenrigspolitik==
▲I Danmark findes
* [[Europaudvalget]]
* [[Udenrigsudvalget]]
* [[Det Udenrigspolitiske Nævn]]
==Noter==
{{reflist}}
▲Tidligere udenrigsminister Per Hækkerup sammenfatter målsætningen for dansk underigspolitik i tre punkter: ( Fra bogen Dansk udenrigspolitik", 1965):
▲1. Som det mest fundamentale: at sikre Danmarks fortsatte eksistens som en selvstændig demokratisk nation. Dette vil dels omfatte målsætningen at sikre verdensfreden, dels at sikre Danmarks egen fred og uafhængighed.
▲2. At varetage konkrete danske interesser - politiske, økonomiske og kulturelle - såvel for landet som helhed som for de enkelte borgere eller grupper af borgere, samt
▲3. At påvirke den internationale udvikling ud fra vore principper, bedømmelser og indstilling, som udspringer fra vort demokratiske system.
==Litteratur==
*Hans Mouritzen: At forklare international politik (Kbh. 1999)
==Eksterne links==
*Udenrigsministeriet: [http://www.netpublikationer.dk/um/8986/html/chapter01.htm]
*Foreningen Norden. [http://www.norden.org/sv/analys-norden/tema/foersvar-nato/danmarks-aktivistiske-udenrigspolitik-ved-en-korsvej]
[[Kategori:Politik]]
| |||