Vandhul: Forskelle mellem versioner

14 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
m
→‎Nødvendig ressource: Retter flertydige links ved brug af AWB
m (Gendannelse til seneste version ved Palnatoke, fjerner ændringer fra 87.48.15.49 (diskussion | bidrag))
m (→‎Nødvendig ressource: Retter flertydige links ved brug af AWB)
Disse lavvandede vandhuller, til brug for mergel, kvæget og "hjulvanding", tørrede selvsagt af og til ud sidst på sommeren. Udtørringen slog alle vandlevende rovdyr ihjel, heriblandt fisk, vandkalvelarver og guldsmedelarver. Dette sikrede således næste forårs paddeyngel mod disse farer. Udtørringen betød jo intet for haletudserne, da de på dette tidspunkt var gået på land!
 
En anden type vandhul, som blev skabt af mennesker var [[tørv]]egraven. I [[mose]]r og [[eng]]e med et tykt [[humus]]lag, blev der gravet/skåret tørveklyner, til brug som [[brændsel]]. Disse tørvegrave var lumske og som regel meget dybe og stejle, men det var fine levesteder for padder. Størstedelen af Danmarks større moser og enge har været anvendt til tørvegravning helt op til [[2. verdenskrig]], og endnu i dag kan man stadig se de karakteristiske, kvadratiske tørvegrave ligge spredt rundt i moserne. I dag er de dog oftest tilgroet med [[Pile-slægten|pil]] og [[birk]].
 
Alle disse menneskeskabte vandhuller, branddamme, gadekær, mergelgrave, tørvegrave var udelukkende lavet af driftsmæssige hensyn, men som en utrolig sidegevinst gavnede alle funktionerne padderne.