Versionen fra 5. okt. 2010, 13:10 redigér Misuo (diskussion \| bidrag) 233 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. okt. 2010, 23:49 redigér fjern redigering Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits udvidet, bl.a. omskrevet fra DSD Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Roskilde Svane Apothek 1899.jpg\|thumb\|Roskilde Svane Apothek (1899): Et eksempel på skønvirkestilen]] '''Skønvirke''' var et dansk [[tidsskrift]], etableret [[1914]], for [[kunstindustri]] og bruges i dag også som en betegnelse for en særlig dansk stilretning; en blanding af [[Jugendstil\|Jugend (tysk)]], [[Art nouveau\|Art nouveau (fransk)]], [[Arts and Crafts\|Arts and Crafts (engelsk)]] på den ene side og nordisk [[Nationalromantik (arkitektur)\|nationalromantik]] på den anden. Tidsskriftet blev lanceret af arkitekten [[Caspar Leuning Borch]], der sammen med [[Anton Rosen]] var ledende eksponenter for stilen. Leuning Borch spillede også en hovedrolle i dannelsen af [[Selskabet for dekorativ Kunst]], stiftet [[1901]]. Første gang, han anvendte begrebet, var i et udstillingskatalog i [[1907]]. Den altoverskyggende person inden for stilretningen er multikunstneren [[Thorvald Bindesbøll]]. Leuning Borchs villa ''Solheim'' i [[Vedbæk]] for farvefabrikant [[Walter Stelling]] med observatorium og et norsk lysthus (1903-04) ses ofte som en opsummering af dyderne i Skønvirke: Anvendelsen af danske materialer ([[tegl]], [[granit]] og træ) og historisk dansk byggeskik ([[bindingsværk]]), en pittoresk og assymmetrisk komposition af bygningskroppen koplet med forskellige dekorative enkeltheder fra jugendstilen. Inspiration fra [[japansk kunst]] ses også til tider i skønvirkestilen, især i fornyelsen af [[ornamentik]]ken, der blev domineret af svungne linjer, vilde blomster, insekter og havets flora og fauna. [[Fil:Carlsberg Pilsner 1904 label by Thorvald Bindesboll.png\|thumb\|left\|Th. Bindesbølls Carlsberg-etiket fra 1904]] Inspirationen var udlandet var varierende - nogle arkitekter optog mange træk fra jugendstilen, således [[Rolf Schroeder]], mens andre, såsom [[P.V. Jensen Klint]], holdt sig udelukkende til danske historiske forbilleder. For mange, især Jensen Klint, var Skønvirke også et oprør mod [[industrialisering]]en af håndværket og en tilbagevenden til det personlige aftryk i materialet. Især keramikken blev en mulighed for at skabe personligt udformede ting, og kunstkeramikken blev et blomstrede med kræfter såsom Bindesbøll, [[J.F. Willumsen]] og familien [[Skovgaard (slægter)\|Skovgaard]], især [[Joakim Skovgaard]]. Men også de store virksomheder var med på moden og satte genstande i produktion, således [[Den kongelige Porcelainsfabrik]] og [[Aluminia]], [[Bing & Grøndahl]] og [[Georg Jensen Sølvsmedie]]. Andre centrale skikkelser omkring tidsskriftet var Jensen Klint og [[Jens Møller-Jensen]], og andre aktører, der knyttes til Skønvirke-æstetikken, er bl.a. ~~[[Thorvald Bindesbøll]], [[Joakim Skovgaard]],~~ [[Christian Joachim]], [[Aage Langeland-Mathiesen]] og [[Knud V. Engelhardt]], arkitekten [[Hack Kampmann]] i samarbejde med [[Karl Hansen Reistrup]], der byggede [[Marselisborg Slot]] og [[Aarhus Teater]], [[Herman A. Kähler]]s [[Kähler Keramik\|keramiske værksted]] samt [[Martin Nyrop]] med bl.a. [[Københavns Rådhus]], der blev tidens væsentligste monument og et vidnesbyrd om den stræben mod et ''[[Gesamtkunstwerk]]'', der var typisk for Skønvirke.▼ Inspirationen var udlandet var varierende - nogle arkitekter optog mange træk fra jugendstilen, således [[Rolf Schroeder]], mens andre, såsom [[P.V. Jensen Klint]], holdt sig udelukkende til danske historiske forbilleder. Møbelkunsten blev et virkefelt for bl.a. Nyrop, Bindesbøll og [[Anton Rosen]]. ▲Andre centrale skikkelser omkring tidsskriftet var Jensen Klint og [[Jens Møller-Jensen]], og andre aktører, der knyttes til Skønvirke-æstetikken, er bl.a. [[Thorvald Bindesbøll]], [[Joakim Skovgaard]], [[Christian Joachim]], [[Aage Langeland-Mathiesen]] og [[Knud V. Engelhardt]], arkitekten [[Hack Kampmann]] i samarbejde med [[Karl Hansen Reistrup]], der byggede [[Marselisborg Slot]] og [[Aarhus Teater]], [[Herman A. Kähler]]s [[Kähler Keramik\|keramiske værksted]] samt [[Martin Nyrop]] med bl.a. [[Københavns Rådhus]]. == Kunsthåndværk == [[Fil:Dansk skov.png\|thumb\|500px\|Et eksempel på skønvirkeornamentik fra bogen: [[Kristian Rørdam]], ''Danmarks Tilblivelse'' (1898)]] Kunsthåndværket oplevede generelt en opblomstring i skønvirketiden. [[Vævning]], [[knipling]], [[filering]] og [[hedebosyning]] var gamle håndværk, der blev taget op igen, og til bl.a. [[broderi]] leverede [[Clara Wæver]]s broderiforretning (1890-1917) mønstre. På [[Jenny la Cour]]s (1849-1928) væveskole på [[Askov Højskole]] og på [[Dansk Husflidsselskab]]s Vævestuen i København, oprettet [[1913]], vævede kunstnerne med inspiration fra nordiske og især danske almuevævninger. Billedvævningen blev genoptaget med fx [[Kristian Møhl]]s (1876-1962) [[Naturalisme\|naturalistiske]] og mytiske tegninger til [[Mette Vestergaard]]s (1866-1951) vævninger. [[Lorenz Frølich]] udførte nogle forlæg til en serie [[gobelin]]er til Københavns Rådhus med udgangspunkt i sine illustrationer til [[Adam Fabricius]]' (1822-1902) ''Illustreret Danmarkshistorie'' (1854-55). De blev vævet [[1902]]-[[1920\|20]] under ledelse af [[Dagmar Olrik]], mens Joakim Skovgaards billedtæpper med bl.a. [[folkevise]]motiver til [[Christiansborg Slot]] (1920-[[1926\|26]]) vævedes af [[Kristiane Konstantin-Hansen]] (1848-1925), [[Johanne Bindesbøll]] (1851-1934) og [[Georgia Skovgaard]] (1893-1973). I [[Sønderjylland]], der dengang endnu var under preussisk herredømme, var den tyske jugendstil og [[Heimatschutz]]-stil levende, hvilket sammen med skønvirkestilen prægede Skolen for Kunstvæveri i [[Skærbæk]] (1896-1904), oprettet af præsten [[Johannes Jacobsen]]s (1854-1919). ~~{{kulturstub}}~~ [[Kategori:Tidsskrifter fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1914]]

Skønvirke: Forskelle mellem versioner