Skønvirke: Forskelle mellem versioner

Inspirationen var udlandet var varierende - nogle arkitekter optog mange træk fra jugendstilen, således [[Rolf Schroeder]], mens andre, såsom [[P.V. Jensen Klint]], holdt sig udelukkende til danske historiske forbilleder. For mange, især Jensen Klint, var Skønvirke også et oprør mod [[industrialisering]]en af håndværket og en tilbagevenden til det personlige aftryk i materialet. Især keramikken[[keramik]]ken blev en mulighed for at skabe personligt udformede ting, og kunstkeramikken blev et blomstredeblomstrende medfelt kræfter såsom Bindesbøll, [[J.F. Willumsen]] og familien [[Skovgaard (slægter)|Skovgaard]], især [[Joakim Skovgaard]]. Men også de store virksomheder var med på moden og satte genstande i produktion, således [[Den kongelige Porcelainsfabrik]] og [[Aluminia]] (bl.a. [[Christian Joachim]] og [[Harald Slott-Møller]]), [[Bing & Grøndahl]] og [[Georg Jensen Sølvsmedie]].

Andre centrale skikkelser omkring tidsskriftet var Jensen Klint og [[Jens Møller-Jensen]], og andre aktører, der knyttes til Skønvirke-æstetikken, er bl.a. [[Christian Joachim]], [[Aage Langeland-Mathiesen]] og [[Knud V. Engelhardt]], arkitekten [[Hack Kampmann]] i samarbejde med [[Karl Hansen Reistrup]], der byggede [[Marselisborg Slot]] og [[Aarhus Teater]], [[Herman A. Kähler]]s [[Kähler Keramik|keramiske værksted]] samt [[Martin Nyrop]] med bl.a. [[Københavns Rådhus]], der blev tidens væsentligste monument og et vidnesbyrd om den stræben mod et ''[[Gesamtkunstwerk]]'', der var typisk for Skønvirke.