Ammianus Marcellinus: Forskelle mellem versioner

Han blev født mellem [[325]] og [[330]],. formodentligMåske i [[Antiokia]] (denne mulighed kommer af, athvis han måske var modtagerenden afMarcellinus, der modtog et brev sendt tilfra en Marcellinus af en samtidig, Libanius).<ref> Matthews 1989: pp. 8</ref> Hans dødsår er ukendt, men han må stadig have levet i 391, da han nævner i sine skrifterskriver, at [[Aurelius Victor]] var præfekt det år. De dele af hans historieværk, der har overlevet, dækker årene [[353]]‑[[378]], og omtales mest med titlen ''Res Gestae''.

Hans beskriver sig selv somvar soldat og græker, <ref>''ut miles quondam et graecus'' (Amm. 31.16.9)</ref> og han fortæller endvidere, at han blev hvervet til elitestyrken ''protectores domestici'', hvilketog visermå at han måderfor være af nobelædel byrd. Han indledte sin militæremilitærkarriere karriere i enmeget ung alder, da [[Constantius II]] var kejser i øst, og han tjente i begyndelsen under den romerske general Ursicinus, der var statholder i [[Nisibis]] i [[Mesopotamien]] og ''[[magister militiae]].''

Ammianus mødte følge Ursicinus, da han blev kaldt til Italien for at nedkæmpe en oprør, der blev ledet af den [[Gallien|galliske]] tronprætendent [[Silvanus]]. SenereAmmianus fulgte hanmed Ursicinus tilbage til østen, og undslap kun med nød og næppe, da [[sassaniderne]] under [[Shapur II]] indtog Amida ([[Diyarbakır]]). Ammianus røg formodentlig med ud, da Ursinicus mistede sit embede, men genvandt sin positiondet, da [[Julian den Frafaldne]] efterfulgte Konstantius. Han fulgte den nye kejser med stor entusiasme på hans felttog, først mod [[Alemanner]]ne og siden mod sassaniderne. Da Julian blev dræbt, fulgte han den nye kejser [[Jovian]] på tilbagetoget til Antiokia, hvor han slog sig ned i hvert fald indtil 371.

I 380’erne boede Ammianus i Rom, hvor han skrev sit historiske værk, som han selv anså for at være en fortsættelse af [[Tacitus]]’ værk. DetteHan værkskrev (''Res Gestae Libri XXXI'') blev skrevet på [[latin]] og oprindeligt udgivet i 31 bøger, hvoraf de første tretten13 er gået tabt; de tilbageværenderesten dækker perioden 353 til [[slaget ved Adrianopel]] i 378, som han betragtede som et ultimativt vendepunktvendepunktet for [[Romerriget]]. VærketDet anseser i dag som hovedkildehovedkilden til begivenhedernetidens ibegivenheder; Romerriget i hans egen samtid,men det er dog,som i lighed med antikkens øvrige historikere,altid nødvendigt at tage hansforfatterens politiske og religiøse agendahensigt i betragtning;. etEt vigtigt tema ier værketen er sammenligningensammenligning mellem Julian og Konstantius III,. somDen falder altid falder ud til Julians fordel.

Trods sin baggrund som professionel soldatAmmianus giver fremstilling Ammianus et meget værdifuldt indblik i de sociale og økonomiske problemer, der prægede perioden. I hans øjne skyldes imperiets svaghedfald overbeskatning og efterfølgendeforarmelse nederlagaf middelklassen. Den var grunden til denederlaget invaderendetil [[goter]],ne sammen medog ødelæggelsen af hærens moral, en overbeskatning, der medførte en forarmelse af middelklassen. Hans attitudeholdning mod den ikke-romerske del af befolkningen i imperiet er desuden langt mere åben end forgængerne, såsom [[Livius]] og Tacitus, samtidig erog hans beskrivelser af de lande, han besøgte, er yderst informative.