Forskel mellem versioner af "Christoffer Gabel"

4 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
link til Uægte børn
m (robot Tilføjer: sv:Christoffer Gabel)
m (link til Uægte børn)
I begyndelsen af [[1650'erne]] drog han til [[Danmark]] for at søge lykken og vandt hurtigt kong Frederik 3.s gunst. Gabel blev adlet og fra [[1655]] forpagtede han de visse og uvisse indtægter af [[Færøerne]] mod at svare en årlig afgift på 1000 [[rigsdaler]] til kongen. [[19. januar]] [[1661]] fik han af kongen tilstået [[Færøerne]] som len. Hans søn Frederik skulle arve lenet. Afgiften på de 1000 rigsdaler blev opgivet i [[1662]], hvormed familien opnåede de fulde indtægter af øerne og et egentligt handelsmonopol. Dette arve-len er et usædvanligt træk, eftersom [[Frederik 3]]. havde afskaffet lenssystemet i [[1661]].
 
Gabel blev kort før [[Karl Gustav-krigen]] ([[1657]]-[[1660]]) udnævnt til kgl. rådgiver, og under krigen var han med som dansk forhandler under [[Freden i Roskilde]]. Da [[enevælde]]n trådte i kraft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til [[gehejmeskriver]] , stats- og [[kammerherre]] i den danske adel og [[statholder]] i [[København]]. Christoffers lykke blev ved med at stige til [[1667]], hvor hans kone Anna døde under en jagt nær [[Rekinde]]. Men hans karriere fortsatte, og da han allierede sig med rigets mægtigste mænd [[Hans Schack]], [[Greve af Schackenborg]] og [[Johan Christoffer Kørbitz]], [[amtmand]] i [[Roskilde]] blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget - næsten endnu mere magtfuld end selve kongen. Han fik med borgmesterdatteren [[Christina von Büchloew]] to [[uægte børn]].
 
Da Kong Frederik 3. døde i [[1670]], kom Gabel hurtigt i Dronning [[Sophie Amalie]]s unåde, og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen titlen som Færøernes [[lensmand]]. Gabel døde i [[1673]] blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet Gabel-familiens position i dansk politik.