Individualisering: Forskelle mellem versioner

'''Individualisering''' betyder, at det enkelte [[individ]] er blevet tillagt en øget samfundsmæssig betydning - individet er kommet i centrum hvilket eksempelvis ses af forestillingen afom [[Menneskerettigheder|''menneske''rettigheder]]. Men i [[senmoderniteten]] bruges begrebet oftest i forhold til den måde hvor individet står alene med ansvaret for sig selv, sine handlinger, og hvad de fører med sig.<ref name=Illeris>Illeris, Knud m.fl. (2009): Ungdomsliv - mellem individualisering og standardisering, Frederiksberg: Samfundslitteratur</ref>''''

Ungdomsforskeren [[Noemi Katznelson]] skriver således meget præcist i bogen "Ungdomsliv - mellem individualisering og stadardiseringstandardisering" på side 39; "For de unge indebærer individualiseringen på den ene side en oplevelse af, at der samfundsmæssigt gives næsten grænseløse muligheder for at forme sin egen tilværelse og identitet gennem en lang række individuelle valg af fx uddannelse, arbejde, livsstil, forbrug og meget mere - og på den anden side den uomgængelighed eller ufrihed, der ligger i ikke at kunne fravælge eller frigøre sig fra alle disse muligheder og valg, samt at disse valg, når alt kommer til alt, for en del unge er begrænsede af deres situation, formåen, evner økonomi osv."<ref> name=Illeris, Knud m.fl. (2009): Ungdomsliv - mellem individualisering og standardisering, Frederiksberg: Samfundslitteratur</ref>

Individualisering betyder videre således også, at [[familie (menneske)|familie]]n i mange sammenhænge må tilpasse sig til den enkelte person. Familien består af flere parter, og der er stor spredning på familiemedlemmernes aldre. Der bliver koordineret og indgået [[kompromis]]er, for at en hverdag fungerer for alle. Men samtidig skal der stadig være plads til individuel udfoldelse. Fra et individualistisk synspunkt bliver fælleskabet i familien en ramme for at kunne realisere sig selv. Jævnfør [[Zygmunt Baumann]] er "individualiseringen" det moderne samfunds varemærke, og "individualiseringen" må udføres på ny hver eneste dag. Dermed også forstået således, at det moderne samfund eksisterer i kraft af sin uophørlige individualiseringsaktivitet og den innovation som individualiseringen skaber. <ref>Baumann, Zygmunt (2006): Flydende modernitet, København: GyldensdalsGyldendals bogklubber, side 46ff.</ref>