Joachim Wasserschlebe: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m linkfix |
m linkfix |
||
Linje 3:
Hans grafiske samling er i dag en afgørende bestanddel af [[Den kongelige Kobberstiksamling]], der skylder ham sit internationale ry. Hans landsted har givet navn til [[Flensborg]]s forstad [[Wassersleben]] (på dansk: Sosti) i [[Sydslesvig]].
Han fødtes [[1. maj]] [[1709]] i [[Salzwedel]] og var søn af byens borgmester Nicolaus Johannes Wasserschlebe og dennes hustru Anna Sybilla Rademacher. Omkring [[1729]] studerede han vistnok i [[Leipzig]] og [[Halle]] og levede fra [[1731]] i [[Paris]] som privatsekretær hos den derværende danske gesandt grev [[Werner von der Schulenburg (1679-1755)|Werner von der Schulenburg]]. [[1738]] trådte han i dansk tjeneste som sekretær i [[Tyske Kancelli]] og udnævntes året efter til legationssekretær i Paris. I de år ([[1744]]-[[1750]]), [[J.H.E. Bernstorff]] var dansk minister ved det franske hof, vandt han dennes fulde tillid og fortrolighed og var hans kommissionær og mellemmand ved mange lejligheder. W. delte Bernstorffs litterære og kunstneriske interesser og stod på venskabelig fod med de mest fremragende kunstnere i Paris. Han fik den unge [[Johannes Wiedewelt]] antaget i [[Guillaume Coustou (den yngre)]]s værksted og skaffede ham [[1752]] en årpenge af [[Partikulærkasse]]n. Samme år afsluttede han kontrakten med [[J.F.J. Saly]] om udførelsen af [[Frederik V (rytterstatue)|Frederik 5.s rytterstatue]], ligesom han foranledigede den i Paris bosatte svenske Maler [[J.E. Mandelberg]]s Indkaldelse til Danmark. [[1754]] blev Wasserschlebe sammen med tre andre kunstkendere, grev [[Otto Thott]], [[Christian von Støcken (gehejmeråd)|Christian von Støcken]] og [[Bernhard Møllmann]], optaget som æresmedlem af [[Kunstakademiet]].
Wasserschlebe, der [[1747]] var bleven kancelliråd og [[1751]] [[justitsråd]], indtrådte atter 1752 i sit tidligere embede som sekretær i Tyske Kancelli og udnævntes [[1760]] til [[etatsråd]] og til kommitteret i det da oprettede vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, der styredes af [[A.P. Bernstorff]] som [[deputeret]]. Som varm ven af bondefriheden fik han indflydelse på [[Landboreformerne|landbosagen]] i [[Hertugdømmerne]], fremmede [[udskiftningen]] og arbejdede for en formålstjenlig besættelse af [[amtmand]]sposterne, der dengang næsten udelukkende tildeltes hofmænd. I alle forhold viser han sig som en oplyst og frisindet mand, en uegennyttig og hæderlig karakter. Wasserschlebe, der også var direktør for Fabrikmagasinet, blev [[1768]] 2. deputeret i Generaltoldkammer- og [[Kommercekollegiet]] og udnævntes til [[konferensråd]]. Han afgik i oktober [[1770]] fra Kollegiet og i april næste år fra Kancelliet. Han flyttede derefter til [[Flensborg]], hvor hans søsterdatter, moder til gehejmeråd [[J.P. Høpp]], var gift, og købte her nær ved byen ejendommen Klusgård, der fik navn efter ham, og hvor han anlagde en have og en "artificiel" eng. Sin store kobberstiksamling, hvortil han havde lagt grunden i Paris, og som omfattede ca. 30000 blade af fremmede mestre, måtte Wasserschlebe i pengeforlegenhed [[1781]] mod et forskud pantsætte til staten, der [[1783]] købte hele samlingen til [[Det Kongelige Bibliotek]] for 2000 [[rigsdaler|rdl.]] Wasserschlebe efterlod sig også ret omfattende samlinger til dansk historie (nu i Det kongelige Bibliotek), særlig under [[Frederik 5.]] og [[Christian 7.]], som ofte bliver benyttede af historikere. Han døde ugift [[13. marts]] [[1787]] på sit landsted ved [[Flensborg]].
| |||