Versionen fra 8. okt. 2010, 23:23 redigér Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits m Tilføjet Kategori:Danskere i 1800-tallet (med hotcat) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. okt. 2010, 02:58 redigér fjern redigering Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits linkfix Gå til næste forskel →
Linje 4: Kittendorff blev udlært som xylograf på Andreas Flinchs værksted og gik samtidig på [[Kunstakademiet]] [[1834]]-[[1846\|46]]. Han uddannede sig yderligere i [[Berlin]] og [[Leipzig]] [[1848]]-[[1849\|49]]. Ved sin hjemkomst [[1849]] grundlagde Axel Kittendorff sammen med [[Johan Aagaard]] et xylografisk værksted, [[Kittendorff & Aagaard]], der var forbundet med en kunsthandel og forlagsvirksomhed. På dette værksted samledes efterhånden en række af datidens bedste xylografer som [[H.C. Henneberg]], [[J.F. Rosenstand]] og [[Hans Peter Hansen (xylograf)\|H.P. Hansen]], og de af forlaget udgivne bøger som [[Vilhelm Holst]]: ''Felttogene 1848, 49, 50'' (1852), A.[[Adam Fabricius]]: ''Illustreret Danmarkshistorie'' (1854-55), [[Edvard Erslev]]: ''Den Danske Stat'' (1855-57) og N.[[Niels Bache]]: ''Danmarks Norges og Sveriges Historie'' (I-V, 1867-76) hører til århundredets smukkeste danske bøger udstyret med gode træsnit. Som et af hans største og bedste træsnit skal i øvrigt nævnes det, der er udført efter broderens tegning af [[Christian 4.]]s bronzebuste. Axel Kittendorff var stærkt påvirket af [[N.L. Høyen]], og datidens bedste kunstnere som [[P.C. Skovgaard]], [[Wilhelm Marstrand]], [[Constantin Hansen]], [[Christen Dalsgaard]], [[Vilhelm Kyhn]] og broderen Adolph Kittendorff hørte til hans venner, hvis værker han omsatte i sine gode og pålidelige træsnit. Xylografien har dog aldrig været nogen indbringende virksomhed, og atelieret måtte til trods for Kittendorffs store flid i de senere år kombineres med et udsalg af male- og tegnerekvisitter. 1863 fik Kittendorff borgerskab som fotograf.

Axel Kittendorff: Forskelle mellem versioner