'''Middelalderlatin''' betegner sproget [[latin]], som det blev talt og skrevet i [[middelalderen]].
For det første er middelalderenMiddelalderen en periode på mange hundrede år,hvilketmed indebærerstor ensproglig udvikling og forandring inden for perioden,. og for det andetLatin var latin uddødt som [[modersmål]] omkring slutningen af [[antikken]], såog det eksisteredevar somet lingua franca - et fælles tale- og skriftsprog for munke og lærde, der havde andre sprog som modersmål.
Som udgangspunkt er middelalderlatin en videreførsel af [[klassisk]] latin (dvs. fra århundrederne omkring Kristi fødsel); men de overleverede skrifter bærer mere eller mindre præg af skribentens modersmål, det være sig i [[ordforråd]] eller i grammatisk opbygning, så en forsker ud fra en tekst kan få fingerpeg om tekstens oprindelse inden for tid og nationalitet. Nogle tekster er strengt klassiske med bl.a. [[Cicero]] som sprogligt forbillede, dog suppleret med middelalderlatinske gloser for nye begreber, og andre tekster er stærkt præget af den tid og den kultur, de er opstået i.
Middelalderlatin er en videreførelse af [[klassisk]] latin fra århundrederne omkring Kristi fødsel, og skrifterne er præget af skribenterns modersmål i [[ordforråd]] og grammatisk opbygning. Nogle tekster er er stærkt præget af den tid og den kultur, de er opstået i, mens andre er strengt klassiske med [[Cicero]] som forbillede og med kun få middelalderlatinske gloser for nye begreber.
Det giver fingerpeg om tekstens oprindelse inden for tid og sted.
== Ordbøger ==
* Bente Friis Johansen et alii: Ordbog over dansk Middelalderlatin / Lexicon Mediae Latinitatis Danicae. Århus Universitetsforlag, 1987 ff.
