Forskel mellem versioner af "Lovgivende magt"

3 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
ingen ændringskommentar
m (robot Tilføjer: gv:Quaiyl slattyssagh)
I f.eks. præsidentialsystemer betragtes den lovgivende magt som sideordnet med og uafhængig af den udøvende magt og den dømmende magt. Den lovgivende magt har som hovedregel eneret på at vedtage love, og har derudover typisk eneret på at vedtage nationale budgetter og skatter. Den lovgivende magt skal ofte godkende krigserklæringer og tilslutning til visse internationale aftaler (så som nye EU-traktater). De nærmere rammer for den lovgivende magts kompetencer fremgår af forfatningen. I Danmark kan man opfatte [[grundloven]] som en central del i forfatningen, og der er da også i denne lov beskrevet mange af Folketingets opgaver.
 
Den lovgivende magt kan bestå af et eller flere ''kamre'', ''huse'' eller ''ting'', som regel et eller to. I Danmark har man således haft en opdeling mellem [[Landstinget]] og [[Folketinget]] frem til [[1953]], og i [[Storbritannien]] har man fortsat en opdeling mellem [[Overhuset]] og [[Underhuset]].lol
 
I de fleste parlamentaristiske tokammer-systemer er Underhuset kendetegnet ved at have den bredeste valgret. I Storbritannien er Overhuset ikke demokratisk valgt, i Danmark var der både øgede økonomiske og aldersmæssige restriktioner på at stemme til Landstinget. Underhuset har også som hovedregel den største magt; Overhuset har typisk en rådgivningsfunktion og mulighed for at nedlægge veto mod Underhusets lovforslag. I præsidentialsystemer er de to kamre almindeligvis sideordnede.
Anonym bruger