Yuan Shikai: Forskelle mellem versioner

Efter alt at dømme kunne Yuan uden vanskelighed have nået sit mål, grundlæggelsen af et nyt dynasti, hvis ikke verdenskrigens uro havde hindret ham. I april 1914 gennemførte han en ny forfatning, der gav ham al administrativ myndighed. Ved vekselvis anvendelse af magt og [[guld]] samlede han hele riget og bragte modstanderne til tavshed. Skulle spørgsmålet om Kinas fremtidige styre løses i den gamle, klassiske filosofis ånd, burde Yuan være blevet kejser. Et samfund [[Tsjou-an-hui]] stiftedes august [[1915]] for at virke for [[monarki]]et, og fra alle egne af riget kom eller fremkaldtes udtalelser i samme retning. Efter en vis ceremoniel modstand gav Yuan efter og lod monarkiets genindførelse proklamere [[12. december]] [[1915]]. kejserkroningen fastsattes til [[9. februar]] [[1916]]. Men Yuan regnede ikke tilstrækkeligt med Japans modstand mod et stærkt, samlet Kina ledet af en kraftig og dygtig hersker. Allerede i oktober 1915 advarede Japan ham mod de farer for indre uro, regeringsændringen kunde medføre, og lammede af krigen med [[Tyskland]] måtte [[England]] og [[Rusland]] nødtvungne gå med til denne brutale og skæbnesvangre indgriben i Kinas indre udvikling. I december 1915 udbrød med japansk støtte oprør i [[Jynnan]], og 22. januar 1916 erklæredes monarkiets genoprettelse udsat på ubestemt tid. Yuan havde nu »tabt ansigt« og gjort sin stilling umulig. I april måtte han overdrage al administrativ myndighed til ministeriet, der lovede at genindføre parlamentarisk styre. [[Kuomintang]] erklærede vicepræsidenten Li-juan-hung for præsident og oprettede en særregering i [[Kanton]]. Kina var atter som så ofte før delt i nord og syd. Yuan blev kort efter syg og døde, efter nogles sigende forgivet. Han efterfulgtes af Li-juan-hung som præsident, men denne besad ikke hans herskerevner, og Kina blev derefter [[borgerkrig]]enes forjættede land.

 

 

[[Kategori:Personer i Kinas historie]]