Nordfrisisk (sprog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Sprogeksempler: ændret dialektrækkefølgen, så den er helt geografisk |
Udvidelser, smårettelser og mere overskuelighed |
||
Linje 24:
}}
[[Fil:NordfrisiskeDialekter.png|thumb|220px|Nordfrisiske dialekter: I [[List]] på [[Sild (ø)|Sild]] taltes dansk, på [[Ejdersted]] og [[Nordstrand]] taltes frisisk indtil stormfloden i 1634]]
'''Nordfrisisk''' er en samlet betegnelse for [[frisisk]]e dialekter, der tales i [[Nordfrisland]] (''Nordfriislon''). Nordfrisisk er et minoritetssprog i [[Tyskland]], som tales af godt 10.000 mennesker, imens 20.000 mennesker forstår det
== Historie og status ==
Nordfrisisk bliver i dag talt af [[friserne]] bosat på vestkysten fra den tysk-danske grænse i nord til Bredsted i syd og på øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]], [[Amrum]], [[Helgoland]] og på [[Hallig|halligerne]]. Kerneområder er i dag [[Bøking Herred]], Vesterland-Før og Amrum. Sproget kom til regionen med indvandrere fra sydvest, som bosatte sig på øerne i 800-tallet og senere på kysten mellem Ejderen og Vidåen. ▼
Nordfrisisk opdeles i ønordfrisisk og fastlandsnordfrisisk. Ligesom [[nedertysk]] og [[dansk (sprog)|dansk]] er nordfrisisk et anerkendt regionalsprog i [[Slesvig-Holsten]]. Antallet af nordfrisisk-talende i Nordfrisland anslås i begyndelsen af nyere tid at have være ca. 50.000, mens det er i dag ca. 10.000.
▲Nordfrisisk bliver i dag talt af [[friserne]] bosat på vestkysten fra den tysk-danske grænse i nord til Bredsted i syd og på øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]], [[Amrum]], [[Helgoland]] og på [[Hallig|halligerne]]. Kerneområder er i dag [[Bøking Herred]], Vesterland-Før og Amrum. Sproget kom til regionen med indvandrere fra
Nordfrisisk er anerkendt som mindretalssprog i [[Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog]]. Mange kommuner i Nordfrisland har tosprogede byskilte. Med [[Friserloven]] (''Friisk Gesäts'') fra 2004 er sproget også officielt anerkendt som andetsprog i Nordfrisland kreds og på Helgoland.
Line 33 ⟶ 36:
Nordfrisisk er delt i flere dialekter. De frisiske dialekter på [[Ejdersted]] og på øerne [[Pelvorm]] og [[Nordstrand]] uddøde i løbet af det 17. og 18. århundrede. Dialekterne er indbyrdes ret forskellige. Den sproglige samhørighed er dog langt større end forskellene.
Forskel mellem ø- og fastlandsdialekter skyldes blandt andet de forskellige frisiske indvandringsbølger til [[Sydslesvig]]s vestkyst. Den første kom allerede
Nordfrisisk
* ''Ønordfrisisk''
** [[Sölring]] (da.: ''sildring'')
** [[Fering]] (''føring'')
** [[Öömrang]] (''amring'')
** Halunder (''[[Helgolandsk]]
* ''Fastlandsnordfrisisk''
** [[
** [[Bøkingherredfrisisk]] (Mooring)
** [[
** [[Gøsherredfrisisk|Nørregøsherredfrisisk]]
** [[Gøsherredfrisisk|Mellemgøsherredfrisisk]]
** [[Gøsherredfrisisk|Søndergøsherredfrisisk]] (''uddød i 1980'erne'')
** [[Halligfrisisk]]
** [[Strandfrisisk]] (''uddød i 2. halvdel af 1600-tallet'')
== Skrivemåde ==
[[Fil:Bilingual signs German-Frisian, police station Husum, Germany 0892.JPG|thumb|miniatur|Tosproget skilt ved politistation i [[Husum (Slesvig)|Husum]]]]
Den nordfrisiske [[ortografi]] afviger noget fra, hvad der ellers bruges i germanske sprog, idet den på grund af sin unge alder er stort set fonetisk.
Den nordfrisiske [[ortografi]] afviger lidt fra den danske eller tyske. En kort [[Vokal (sprog)|vokal]] betegnes ved et enkelt [[Vokal (sprog)|vokaltegn]], og en lang betegnes ved dobbeltskrivning af vokaltegnet, for eksempel i ''skuul'', "skole" (''fering''-dialekt). Dobbeltskrivning af [[Konsonant|konsonanter]] findes ikke. Der findes mange [[Diftong (sproglyd)|diftonger]].▼
▲
Vokalsystemet er, selv af et germansk sprog at være, meget rigt, og der findes bl.a. mange [[Diftong (sproglyd)|diftonger]].
Der er store indbyrdes forskelle mellem de nordfrisiske dialekter, både hvad angår udtale og ordforråd. Forskellene mellem de 10.000 frisisktalendes sprog er således blevet sammenlignet med dialektforskellene i hele det nordiske sprogområde. Den fonetiske ortografi har således ført til, at nordfrisisk staves på en halv snes forskellige måder, hvilket er en alvorlig hæmsko for brugen af sproget i undervisning, litteratur, medier og i forhold til myndigheder.
Som navn for sproget og området ses i stigende grad formerne ''friisk'' og ''friislon'', der dog ikke bygger på nogen enkeltdialekt eller et kompromis mellem disse. Den sidste er en ren konstruktion, da Frisland på alle dialekter har et navn med -k- mellem "fris-" og "-land", egentlig "fris(i)skland".
I dag er Bøkingherred-frisisk den mest udbredte ortografi; for hundrede år siden sås sildring-frisisk ofte på skrift, men er i dag stærkt truet på grund af turismeeksplosionen på Sild.
== Karakteristika ==
Særegne træk ved nordfrisisk i forhold til de omgivende [[germanske sprog]] er blandt andet følgende (eksempler fra [[Bøking Herred]]):
* Stemte obstruenter (lukkelyde og hæmmelyde) forekommer i udlyd, dvs. ordfinalt, som i [[engelsk]], men i modsætning til [[Tysk (sprog)|tysk]] og [[nederlandsk]] (fastlandsvestgermansk)
* [[Substantiver]] har i modsætning til de omgivende nedertyske og danske sprogformer bevaret alle tre køn. Dialekterne på [[Før]] og [[Amrum]] har dog sammenfald af hun- og intetkøn.
* Nordfrisiske substantiver har to former for bestemthed og dermed to sæt bestemte artikler. Et substantiv kan være bestemt ud fra de talendes baggrundsviden eller kan blive bestemt i talesituationen. De ''situationsbetingede'' bestemthedsartikler (''di'', ''jü'', ''dåt'', pluralis ''da'') er sproghistorisk mest arkaiske, og de ''baggrundsbetingede'' bestemthedsartikler (''e'', ''e'', ''et'', ''e'') er udviklet herfra.
* En særlig gruppe inden for substantiver udgøres af ''personnavne'' og ''slægtskabstermer'', der som sætningsobjekt får [[akkusativ]][[suffiks]]et -''en'' Denne gruppe ord har altså sammen med [[stedord|personlige pronomener]] [[morfologi (lingvistik)|morfologisk]] subjekt/objekt-markering. [[Genitiv]] af personnavne og slægtskabstermer dannes ved yderligere at tilføje -''s''.
* Det nordfrisiske [[verbum]] har tre forskellige [[infinitiv]]er: Som i [[oldengelsk]] og westerlauwersfrisisk bruges under forskellige omstændigheder en lang form, -''en'', bl.a. efter infinitivmærket ''tu''; eller en kort form, -''e'' (
* Som i westerlauwersfrisisk og nordgermansk dannes verbets [[participium]] uden [[præfiks]] (tysk, nederlandsk, [[oldengelsk]] ''ge''-).
Line 74 ⟶ 87:
* Som i westerlauwersfrisisk og [[engelsk]] er det refleksive [[pronomen]] fraværende.
* Det demonstrative pronomen for intetkøn (''dåt'') har forskellige former i nominativ og akkusativ (hvilket er usædvanligt for et indoeuropæiske sprog), idet det i sidstnævnte falder sammen med hankønsformen (''ham'').
* [[Præposition]]en "i" er endvidere fraværende; her bruges i stedet ''önj'', "på".▼
* Med hensyn til ordforrådet kan der ud over sprogets lighedspunkter med [[engelsk]] noteres megen dansk påvirkning. Som kuriosa kan nævnes, at fastlandsdialekterne har egne navne for årets måneder samt et ord for "døgn", ''eetlem''. Bemærk også det unikke stedsadverbium ''forde'' "i stalden" (men "stald" = ''bousem'').
Line 114 ⟶ 129:
| style="text-align:center" | Bruur
|- style="vertical-align:middle"
| style="text-align:left" | [[
| rowspan="2" style="text-align:center" | tääte
| style="text-align:center" | määm
| style="text-align:center" | broor
|- style="vertical-align:middle"
| style="text-align:left" | [[
| style="text-align:center" | mäm
| style="text-align:center" | brauder
Line 139 ⟶ 154:
| style="text-align:center" | broor
|- style="vertical-align:middle"
| style="text-align:left" | [[
| style="text-align:center" | fåår,fååðer
| style="text-align:center" | brööðer
| |||