4.532
redigeringer
Folkevise: Forskelle mellem versioner
1. del af en større omskrivning
m (robot Tilføjer: es:Volkslied) |
Ktp72 (diskussion | bidrag) (1. del af en større omskrivning) |
||
|
[[Fil:Hjertebogen.jpg|thumb|200px|Side af "Hjertebogen" fra 1550’erne; det ældste bevarede visehåndskrift. [[Det Kongelige Bibliotek|Det kgl bibliotek]].]]
'''Folkevise''' el. '''ballade''' er en [[genre]]betegnelse for [[verdslig]]e [[dansevise]]r fra [[Danmarks middelalder|dansk]] [[middelalder]] og [[Danmarks historie (1536-1660)|renæssance]]. Sangen indeholder en fortælling om heroisk dåd og/eller kærlighed. Genren er defineret ved ikke at have nogen egentlig forfatter eller nogen kendt oprindelig tekstform. Og sangene findes ofte i forskellige versioner, der er opstået som følge af dens [[mundtlig overlevering|mundtlige overlevering]]. Ordet ''folkevise'' stammer fra den tidlige [[Romantikken|romantiks]], hvor man anså dem som genuine udtryk for ’’folkeånden’’. Denne er stadig udbredt i almindeligt sprogbrug, men er dog i dag blevet forladt i forskningen, hvor ''[[ballade]]'' i stedet foretrækkes. En væsentlig grund, er at denne musikgenre i realiteten er blevet til hos adelen, og først senere overført til almuen.<ref>Jensen et. al. (2009) s. 13</ref> En anden er at den danske visetradition er en del af en fælleseuropæisk balladetradition.<ref>Dahlerup (1998) s. 154</ref>
Man formoder at
==Historie==▼
Fra Danmark er der overleveret ca. 539 ballader, hvilket i europæisk sammenhæng er usædvanligt mange.<ref>Dahlerup (1998) s. 113</ref> Flere er dog varianter af hinanden, og den enkelte ballade er udtryk for den enkelte sangers personlige udgave af en ''grundmodel''. Derfor skal hver udgave betragtes som selvstændige værker.<ref>ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 477</ref> Det ældst kendte eksempel på en dansk ballade, er fragmentet ''[[Drømte mig en drøm i nat]]'' fra 1320. Hovedparten er imidlertid nedskrevet i 16. århundrede, da adelige kvinder begyndte at nedskrive de mundtlige ballader. På grundlag af dem udgav præsten [[Anders Sørensen Vedel]] sin samling ''[[Hundredvisebogen]]'' i 1591. Det var da den første af sin art i Nordeuropa. Vedels visesamling har også været et vigtigt referenceværk for norsk balladeforskning. I 1695 udgav præsten og sprogforskeren [[Peder Syv]] en ny udgave af Vedels samling, som han udvidede med hundrede nye ballader. Den kaldte han ''[[Kæmpevisebogen]]'', og den blev populær, ikke bare i Danmark, men også i Norge og på [[Færøerne]]. Danske ballader blev sidenhen oversat af blandt andet den tysk filosof og litteraturkritiker litterat [[Johann Gottfried von Herder]] i hans samling fra [[1778]]-[[1779]]. Her fandt [[Johann Wolfgang Goethe]] inspiration til sit digt ''[[Der Erlkönig]]'' (''Alfekongen'' fra 1782). På Færøerne er fællesdanse ledsaget af ballader bevaret i en form, der ligner den oprindelige nordiske.<ref>Jensen et. al. (2009) s. 12</ref>
▲Man formoder at traditionen med at skrive folkeviser oprindeligt kommer fra [[Frankrig]] og kom til [[Danmark]] omkring 1200. De gik af mode i overklassen i 1600-tallet, men de kom stærkt tilbage i 1800-tallet, hvor de blev navngivet. De fleste folkeviser menes at stamme fra 1250-1300 og blev brugt som underholdning, i dag bruges de til læren om social- og samfundsudvikling.
==Terminologi==
Ordet ''ballade'' er internationalt og betyder ''dansevise'' og betegner en fælleseuropæisk tradition med sungne fortællinger ledsaget af fællesdanse.<ref>Dahlerup (1998) s. 113</ref> Det stammer fra [[italiensk (sprog)|italiensk]] ''ballata'', der betyder ''lille dans'', og er beslægtet med både ''[[bal]]'' og ''[[ballet]]''.<ref>Jensen et. al. (2009) s. 12</ref> ''Folkevise'' er det traditionelle danske navn fra nyere tid. Det opstod i romantikken og er en oversættelse fra [[tysk (sprog)|tysk]] ''Volkslied''. Det er et begreb, der blev lanceret af Herder i 1770. Efter hans opfattelse var den [[poesi]], som balladerne repræsenterede, ikke knyttet til den klassiske litterære tradition, men levede i ''øre og hjerte'' hos ''folket''. Begrebet ''Folkevise'' medførte et [[paradigmeskifte]] i europæisk litteratur og kulturhistorie, og gav med tiden ophave til begreber som [[folkemusik]], [[folklore]], [[folkedigtning]] og så videre. I moderne tid er ''folkevise'' stadig det mest almindeligt brugte i dagligsproget, men indenfor forskningen er betegnelsen i dag erstattet af ''ballade''. [[litteraturhistorie|Litteraturhistorikeren]] [[Pil Dahlerup]] har ligefrem kaldt ordet ''folkevise'' misvisende, da genren i middelalderen tilhører riddermiljøet og overklassen, hvorfor det efter hendes helt må undgås.<ref>Dahlerup (1998) s. 113</ref>
▲==Historie==
I det akademiske miljø hersker der stor uenighed om dateringen af balladerne. Én gruppe har lagt vægt på, at sange principielt ikke er ældre end det tidspunkt, de blev nedskrevet på og hvor de fik deres faste form. Baseret på det synspunkt skal enhver mundtlig fremførelse af den overleverede tekst betragtes som et unikt kunstværk. Ifølge det synspunkt kan man ikke følge genren længere tilbage end 16. århundrede. Det er et synspunkt der møder begrænset tilslutning de seneste årtier, modsat teorierne om at balladegenren har eksisteret flere århundreder før viserne blev nedskrevet.<ref>Dahlerup (1998) s. 113</ref> Den sene datering er i nyere litteraturhistorie afvist som usandsynlig. Det baseres bl.a. på, at kilder fra 16. århundrede viser, at man dengang betragtede balladerne som gamle.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 517</ref> Andre indikationer for en høj alder, er at en del af balladernes ordforråd var forældet i 16. århundrede, og at nedskriverne i flere tilfælde har misforstået ord, der ikke havde været i brug længe. Flere af disse ord var forsvundet fra det talte sprog før år 1300. Andre ord er tyske låneord knyttet til [[høvisk kultur]], de stammer fra 13. århundrede, da tysk kultur fik stor indflydelse.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 520</ref>
Forskning i [[mundtlig overlevering]] har vist at formelpræget poesi kan overleve relativt uændret relativt længe. Og de formler, der bruges i balladegenren, ser ud til at stamme fra 13. århundrede. Dahlerup mener, at genren i Danmark var fuldt udviklet omkring 1286, da balladen om [[Marsk Stig]] blev skrevet, men hun mener også, at genren må have brugt mindst én generation på at nå det punkt.<ref>Dahlerup (1998) s. 114</ref> Datering af oprindelsen til omkring 13. århundrede er i dag den almindeligst accepterede.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 522</ref>
Fællesdanse og episke sange var i middelalderen udbredt i hele Europa. Selvom de kristne organisationer søgte at undertrykke forblev de populære helt indtil [[tidlig moderne tid]].<ref>Jensen et. al. (2009) s. 12</ref> Oprindelsen til den danske og nordiske kommer da tilsyneladende også flere steder fra. En af dem, kan være den nordvestfranske ''carol''-genre. Hermed blandes den gamle nordiske episke tradition med kærlighedstemaer.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 522</ref> Men i de ældste ballader kan der også genfindes træk fra den ældre [[eddadigt]]ning. herunder æstetisk og semantisk brug af gentagelser, [[alliteration]]er samt reduceret [[fortællerinstans]].<ref>Dahlerup (1998) s. 151</ref> I den tidlige periode ligger vægten ligeligt episke heltegerninger og kærlighedshistoier. I 14. - 15. århundrede kommer påvirkningen formentlig primært fra tysk [[minnesang]], herefter forskydes fokus mere mod kærlighed og væk fra kamp og heltedåd.<ref>Dahlerup (1998) s. 154</ref> Indtil da indeholder den danske og nordiske balladetradition ingen træk, der kan forbinde den med den tyske minnesang, og derfor mener Dahlerup, at de må være opstået uafhængigt af hinanden.<ref>Dahlerup (1998) s. 157</ref>
De ældste nedskrevne danske ballader stammer fra 1550’erne. Det er tidligt i forhold til det øvrige Europa. Det var hovedsageligt adelige kvinder, der nedskrev sangene.<ref>Dahlerup (1998) s. 157</ref> Nogle balladerne er tilsyneladende først blevet digtet efter genren blev skriftlig i 16. århundrede, mens andre er blevet redigeret efter en ny tids smag. Det har fx betydet, at katolske elementer er blevet fjernet af protestantiske redaktører.<ref>Dahlerup (1998) s. 155</ref> På dette tidspunkt var balladen forsvundet i sin oprindelige facon som danseledsagelse i det adelige miljø, men den levede fortsat videre hos almuen. I 18-19. århundrede blev flere ballader trykt som [[flyveblad]]e og [[skillingevise]]r. Enkelte ballader er kun kendt den vej. Senere i 19. århundrede begyndte folkemindesamlere at indsamle ballader, i miljøer hvor traditionen endnu var levende primært i Jylland.<ref>Dahlerup (1998) s. 157</ref> En af disse indsamlere var [[Evald Tang Kristensen]].
I moderne tid videreføres middelalderens balladetradition mest i [[reenactment]]- og [[rollespil]]ssammenhæng. Der bliver også skrevet nye sange i gammel stil.{{kilde mangler}}
==Teknik==
'''Skæmteviser''' Viser der gør grin af præster og munke.
==Referencer==
{{reflist|3}}
==Litteratur==
* [[Pil Dahlerup|Dahlerup, Pil]] (1998); ''Dansk Litteratur; Middelalder 2, Verdslig litteratur''. Gyldendal 1998 ISBN 87-01-74600-6
* Kaspersen, Søren; Kværndrup, Sigurd; Lönnroth, Lars; Damsgaard Olsen, Thorkild (2000); ''Dansk Litteraturhistorie'', Bind 1, ''Fra runer til ridderdigtning o. 800 – 1480'' 2000 ISBN 87-00-47356-1
* Keld B. Jensen, Steffen Hjelskov Larsen, John Mogensen (red.) (2009); Dansk litteratur fra runer til graffiti. Systime 2009 ISBN 87-7783-839-4
== Eksterne henvisninger ==
*[http://www.dagligliv.dk/wm142682 Folkeviser] Artikel på Dansk Folkemindesamlings site www.dagligliv.dk
[[Kategori:Folkeviser]]
| |||