Forskel mellem versioner af "Folkevise"

23 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
link
(→‎Teknik: sletter billede brugt 2 gange)
m (link)
Man formoder at balladegenren i Danmark udvikledes i løbet af 13. århundrede på basis af både franske og nordiske traditioner. De gik af mode i overklassen i 1600-tallet, men de kom stærkt tilbage i 1800-tallet, hvor de blev navngivet. De fleste folkeviser menes at stamme fra 1250-1300 og blev brugt som underholdning. I dag betragtes de som vigtige kilder til kultur- og samfundshistorie.
 
Fra Danmark er der overleveret ca. 539 ballader, hvilket i europæisk sammenhæng er usædvanligt mange.<ref>Dahlerup (1998) s. 113</ref> Flere er dog varianter af hinanden, og den enkelte ballade er udtryk for den enkelte sangers personlige udgave af en ''grundmodel''. Derfor skal hver udgave betragtes som selvstændige værker.<ref>ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 477</ref> Det ældst kendte eksempel på en dansk ballade, er fragmentet ''[[Drømte mig en drøm i nat]]'' fra 1320. Hovedparten er imidlertid nedskrevet i 16. århundrede, da adelige kvinder begyndte at nedskrive de mundtlige ballader. På grundlag af dem udgav præsten [[Anders Sørensen Vedel]] sin samling ''[[Hundredvisebogen]]'' i 1591. Det var da den første af sin art i Nordeuropa. Vedels visesamling har også været et vigtigt referenceværk for norsk balladeforskning. I 1695 udgav præsten og sprogforskeren [[Peder Syv]] en ny udgave af Vedels samling, som han udvidede med hundrede nye ballader. Den kaldte han ''[[Kæmpevisebogen]]'', og den blev populær, ikke bare i Danmark, men også i Norge og på [[Færøerne]]. Danske ballader blev sidenhen oversat af blandt andet den tysk filosof og litteraturkritiker litterat [[Johann Gottfried von Herder]] i hans samling fra [[1778]]-[[1779]]. Her fandt [[Johann Wolfgang Goethe]] inspiration til sit digt ''[[Der Erlkönig]]'' (''Alfekongen'' fra 1782). På Færøerne er [[Færøsk kædedans|fællesdanse]] ledsaget af ballader bevaret i en form, der ligner den oprindelige nordiske.<ref>Jensen et. al. (2009) s. 12</ref>
 
==Terminologi==
4.532

redigeringer