Folkevise: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m link
afsnit om udførelse
Linje 32:
Folkeviserne blev anvendt som [[dans]]eviser, hvis indhold fortæller om mennesker i konflikt eller krisesituationer. Dansen var en kæde- eller runddans. En forsanger - hyppigt en trubadur - sang selve visen, mens de øvrige dansende sang omkvædet i kor.
 
''Det berømte kalkmaleri fra ca[[Billede:Kalkmalerioerslev. jpg|700px|thumb|[[1350Kalkmaleri]] i(ca. 1350) fra [[Ørslev]] kirke]] på Sjælland viser en folkevisedanskædedans. Unge kvinder iført jomfrukroner og mænd iført hætter har taget hinanden i hænderne og danner en kæde. Hver person danser sit dansetrin, så de tilsammen giver dansen bevægelse.'' Billedet er kun en lille frise imellem to større religiøse billeder og er tænkt som en advarsel imod dans.]]
[[Billede:Kalkmalerioerslev.jpg|Kalkmaleri i Ørslev kirke]]
==Dansere, sangere og musikere==
Ballader bygger på fælleseuropæisk tradition fra middelalderen for fællesdans til sang med episke temaer.<ref>Dahlerup (1998) s. 113</ref> Balladens hovedformål har derfor med stor sikkerhed været underholdning. Ikke bare i forbindelse med fest, men også til arbejde osv. Vi ved dog ikke hvornår man i Norden begyndte at synge ballader til dansen, da ingen højmiddelalderlige kilder beskriver de sange der blev sunget til kædedansen (mest udbredte danseform). Men teorien om at ballader blev brugt i forbindelse med kædedans understøttes af, at sådanne danse optræder flere af sangene.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 509-510</ref> Sangen var nutidig, dvs. fortællingen fremføres som om den fandt sted nu og her, og de dansende gennemspillede handlingen gennem dansen og sang med på [[omkvæd]].<ref>Jensen (2009) s. 12</ref> Studier af dans har vist at bevægelse har en direkte psykologisk indvirkning på oplevelsen af en fortælling. Det betyder, at tilhørerne/de dansende selv har gennemlevet og deltaget i historien gennem deres egne bevægelser.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 512</ref>
 
Udførelsen og længden af den enkelte ballade afhang af situationen. Der har fx været musikalske forskelle på en danseballade og rene sangballader, ligesom længden har varieret. Hver sanger har også udført balladen på sin egen unikke facon, der kunne tilpasses publikum.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 479</ref> Dahlerup mener, at de danske og nordiske ballader er på et så kunstnerisk højt niveau, at de må være skrevet og fremført af professionelle udøvere.<ref>Dahlerup (1998) s. 114</ref> Indhold, sprog og udtryk afspejler publikums verden, der var adelens høviske miljø. Men kunstnerne var professionelle omrejsende musikere og kunstnere, der underholdt både bønder og adelsmænd, men selv levede i samfundets periferi. Ofte var sangerne kvinder, mens musikerne var mænd, men begge køn har sandsynligvis været involveret i produktionen. <ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 529-530</ref> Dahlerup foreslår dog, at balladesangere i lighed med [[skjald]]e, minnesangere og professionelle håndværkere måske har været ansat i kortere eller længere tid hos fyrster og stormænd.<ref>Dahlerup (1998) s. 150-151</ref>
''Det berømte kalkmaleri fra ca. [[1350]] i [[Ørslev]] kirke på Sjælland viser en folkevisedans. Unge kvinder iført jomfrukroner og mænd iført hætter har taget hinanden i hænderne og danner en kæde. Hver person danser sit dansetrin, så de tilsammen giver dansen bevægelse.'' Billedet er kun en lille frise imellem to større religiøse billeder og er tænkt som en advarsel imod dans.
 
==Inddeling==