Forskel mellem versioner af "Folkevise"

3 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
(→‎Typologi: lille præcisering)
[[Fil:Kædedans.JPG|thumb|200px|Kædedanse ledsaget af sang er stadig en levende tradition på Færøerne.]]
==Indsamling og forskning==
I 19. århundrede begyndte folkemindesamlere, i forbindelse med overordnet registrering af almuekulturen at indsamle ballader, der endnu blev husket af primært ældre personer.<ref>Dahlerup (1998) s. 157</ref> I Jylland vandrede [[Evald Tang Kristensen]] (han udgav sine bøger omkring år 1900) rundt og nedtegnede sange. På [[Bornholm]] var det kirkesanger Johansen der nedskrev de sange som endnu synges, til tekster og noder. Alt kendt materiale er blevet samlet i værket ''[[Danmarks gamle Folkeviser]]'', der blev påbegyndt på initiativ af [[Svend Grundtvig]], og som blev udgivet i perioden 1853-1976. Det var Grundtvigs synspunkt at alle udgaver af samme sang skulle medtages, og at de skulle gengives i den form, de var bevaret i. det mødte han kritik for i sin samtid, hvor den udbredte holdning var at man redigerede ældre tekster til en idealform. I dag opfattes Grundtvigs metode som meget fremsynet.<ref>Dahlerup (1998) s. 159</ref>
 
Danmarks gamle Folkeviser er i dag stadig normgivende indenfor studiet af ballader, og Grundtvigs teorier har haft meget stor indflydelse på tolkningen af materialet. Bl.a. bruges hans typologiske inddeling stadigvæk. Derimod finder hans kronologiske struktur i dag mindre tilslutning. Han mente, at viser, der byggede på materiale, som også var kendt fra [[edda]]digtiningen, måtte have høj ælde. Han kaldte dem ''Kjæmpeviser'', og mente at de i lighed med ''Trylleviserne'' indeholdt [[Nordisk mytologi|hedenske naturmytologiske]] elementer og [[Ritualer i nordisk religion|førkristne rituelle forestillinger]]. De høviske ''Ridderviser'' mente han måtte være de yngste, da de byggede på udenlandske kulturstrømninger. I dag betegnes ’Kjæmpevisen’ i reglen snarere som en yngre norsk genre.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 483</ref> Den bagvedliggende tendens i Grundtvigs typologi og periodisering var [[nationalromantik]]ken. Og indsamlingen havde hos ham det formål, at skabe en kronologisk struktur, der underbyggede hans tese om en særlig nordisk kulturstrømning, der adskilte fra den kristen-romerske.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 483</ref>
 
===Typologi===
Balladerne inddeles normalt i 5 mindre kategorier, ordnet efter indhold. En inddeling, der blev oprindeligt blev æavetlavet af Svend Grundtvig:
 
'''Ridderviser''' er største gruppe, men også varierede. Nogle af har rod i ældre [[vikingetidens kultur|nordisk tradition]], med fokus på ære, slægt og troskab, mens andre har rod i vesteuropæisk høvisk kultur, med fokus på ridderlighed.<Ref>Dahlerup (1998) s. 190</ref> Overordnet set skildrer de adelens og riddernes liv, og er som regel centreret omkring socialisering og forholdet til slægten, gerne fortalt gennem kærlighedsplot. De høviske viser bærer præg af tysk og fransk påvirkning. De besynger ridderlig adfærd og romantisk tilbedelse frem for kødelig. Æærlighed er en sag mellem individer, løsrevet fra slægt.<ref>Jensen et. al (2000) s. 16-18</ref> Romanviser er sene, meget lange og har stor lighed med renæssanceballaderne. De deler træk med ridderromanen og bærer præg af skriftlighed.<ref>Dahlerup (1998) s. 230</ref>
4.532

redigeringer