Socialdarwinisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Dalmer (diskussion | bidrag)
No edit summary
Dalmer (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 12:
Eftersom styrke og svaghed ifølge dette samfundssyn principielt altid vil kunne forefindes som noget universelt forekommende, dvs. enten som nogle medfødte variationer hos alle arter eller som forskelle i kulturernes udviklingstrin, giver det ikke mening at hjælpe og understøtte hverken svage artsfæller til et langt og frugtbart liv på lige fod med de stærke - eller for den sags skyld at yde U-lands bistand til notorisk svage samfund, der ikke kan klare sig selv. Navnlig de svages dårlige genetiske udrustning skal helst ikke risikere at blande sig med de stærkes mere sunde gener gennem tilfældig pardannelse og derved sinke og evt. ødelægge den biologiske udvikling for efterfølgende slægtled. Man forestiller sig med socialdarwinismen, at sådanne raceblandinger vil kunne give anledning til menneskehedens gradvise forfald og ''[[degenerering]]'', hvilket før eller siden vil føre til artens endelige undergang og uddøen. Desuden bliver forekomsten af svage samfundsindivider i ethvert samfund under alle omstændigheder anset for en tyngende og unødvendig byrde for de stærke. Deres tilstedeværelse vil derfor blot hæmme samfundsudviklingen hen imod yderligere ''perfektionisme'', ''effektivitet'', ''usårlighed'' og ''magtfuldkommenhed'', der overalt er blandt socialdarwinismens ultimative og endelige slutmål.
 
Hverken Spencer, Hitler eller Mussolini brugte imidlertid selv ordet "socialdarwinisme" i skrift og tale om deres egne ideologiske synspunkter. I sin bog "Mein Kampf" fra 1924 anvendte Hitler i stedet med en let omskrivning af princippet om "Survival of the fittest" det mere skarpt formulerede udtryk, "Naturens jernhårde logik". <ref> Jfr. Mein Kampf, 1924, p 138: "Hvis mennesket forsøger at gøre oprør mod ''naturens jernhårde logik'', bringer det sig i modstrid med de naturlove, som det selv skylder sin egen eksistens. Og et sådant oprør vil kun føre til dets egen undergang." </ref> Betegnelsen "socialdarwinisme" blev første gang lanceret i 1877 i en artikel af ''J. Fisher'' <ref> Fisher, Joseph: ”The History of Landholding in Ireland”, ''Transactions of the Royal Historical Society,'' 1877, pp. 249–250.</ref> vedrørende baggrunden for omfordelingen af landbrugsejendomme i Irland. Udtrykket er lige siden blevet hyppigt benyttet af kritikere af såvel Spencers ultraliberalisme, som Hitlers og Mussolinis nazistiske og fascistiske samfundsideer. <ref> Det skal dog understreges, at fascismens storagtige selvforståelse mere grundede sig på en forestilling om det italienske samfunds ''kulturelle'' overlegenhed som følge af landets historiske arv fra det gamle romerrige, end just på nazismens foretrukne betoning af de europæiske ariers (især det tyske folks) racemæssige ''biologiske'' overlegenhed. </ref>
 
==Sammenligning af socialdarwinismen med den moderne videnskabelige darwinisme (neo-darwinismen)==