Tripelpunkt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Medic (diskussion | bidrag) Oversættelse ønskes |
Medic (diskussion | bidrag) Oversætter; exit ikke-brugbare referencer |
||
Linje 1:
{{oversæt-resten}}
Ved [[vand]]s '''trippelpunkt''' forstås den [[temperatur]] og det [[tryk]], hvor vand kan forekomme i de tre [[Fase (stof)|tilstandsformer]] væske, fast form (is) og gas (damp). Trippelpunktet defineres tilsvarende for andre stoffer, som kan forekomme i de tre tilstandsformer.
== Overgang mellem vand og is ==
[[Fil:Vandfaser.PNG|thumb|420px|Skematisk [[fasediagram]] for vand.]]
Man siger i daglig tale, at vands [[frysepunkt]] er ved 0 °C. Det passer ved normalt, atmosfærisk tryk. [[Smeltepunkt]]et, som er den mere generelle betegnelse for et stofs overgang mellem fast og flydende form, afhænger dog af trykket. For vand er det sådan, at ved højere tryk er smeltepunktet ved en lavere temperatur, og tilsvarende ved lavere tryk ved en højere temperatur. Når trykket falder mod [[vakuum]] ændres smeltepunktet dog kun ganske lidt - i størrelsesordenen 0,01 °C.
== Overgang mellem vand og damp ==
Ved normalt atmosfærisk tryk koger vand ved 100 °C. Ved højere tryk er vandets [[kogepunkt]] ved en højere temperatur, og ved lavere tryk er det ved en lavere temperatur.
== Overgang mellem is og damp ==
I et [[koordinatsystem]], hvor temperaturen er [[abscisse]] og trykket er [[ordinat]], vil de to tilstandsovergange kunne tegnes som to linjer. Området mellem de to linjer svarer til tilstandsformen vand, og på hver side af dette område har vi hhv. is og damp. Linjerne vil mødes i et fælles endepunkt, og herfra udgår endnu en linje. Denne linje angiver overgangen mellem is og damp, som kaldes [[sublimation (faseovergang)|sublimation]].
Line 14 ⟶ 17:
== Tabel over trippelpunkter ==
Denne tabel viser trippelpunkterne over de mest almindelige stoffer. Medmindre andet er angivet, stammer datene fra The U.S. [[National Bureau of Standards]] (nu [[NIST]]).<ref>Yunus A. Cengel, Robert H. Turner. ''Fundamentals of thermal-fluid sciences''. McGraw-Hill, '''2004''', p. 78. ISBN 0-07-297675-6 (engelsk)</ref>
{| class="wikitable" style="text-align:center"
!width="150"|Stof !!width="80"| T (K) !!width="80"| P (kPa*)
|-
|align="left"| [[
| 192.4 || 120
|-
|align="left"| [[
| 195.40 || 6.076
|-
Line 28 ⟶ 31:
| 83.81 || 68.9
|-
|align="left"| [[
| 134.6 || 7 × 10<sup>−4</sup>
|-
|align="left"|
| 4765 || 10132
|-
|align="left"| [[
| 216.55 || 517
|-
|align="left"| [[
| 68.10 || 15.37
|-
|align="left"| [[
| 175.43 || 0.870
|-
Line 46 ⟶ 49:
| 18.63 || 17.1
|-
|align="left"| [[
| 89.89 || 8 × 10<sup>−4</sup>
|-
|align="left"| [[Ethanol]]
| 150 || 4.3 × 10<sup>−7</sup>
|-
|align="left"| [[
| 104.0 || 0.12
|-
|align="left"| [[
| 281.40 || 2.2
|-
|align="left"| [[Helium-4]] ([[lambda
| 2.19 || 5.1
|-
|align="left"| [[
| 173.08 || 26.60
|-
Line 67 ⟶ 70:
| 13.84 || 7.04
|-
|align="left"| [[
| 158.96 || 13.9
|-
|align="left"| [[
| 386.65 || 12.07
|-
|align="left"| [[
| 113.55 || 1.9481 × 10<sup>−5</sup>
|-
|align="left"| [[
| 234.2 || 1.65 × 10<sup>−7</sup>
|-
|align="left"| [[
| 90.68 || 11.7
|-
Line 85 ⟶ 88:
| 24.57 || 43.2
|-
|align="left"| [[
| 109.50 || 21.92
|-
Line 91 ⟶ 94:
| 63.18 || 12.6
|-
|align="left"| [[
| 182.34 || 87.85
|-
Line 100 ⟶ 103:
| 1825 || 3.5 × 10<sup>−3</sup>
|-
|align="left"| [[
| 2045 || 2.0 × 10<sup>−4</sup>
|-
|align="left"| [[
| 197.69 || 1.67
|-
Line 109 ⟶ 112:
| 1941 || 5.3 × 10<sup>−3</sup>
|-
|align="left"| [[
| 337.17 || 151.7
|-
|align="left"| [[
| 273.16 || 0.6117
|-
Line 118 ⟶ 121:
| 161.3 || 81.5
|-
|align="left"| [[
| 692.65 || 0.065
|} * Note: For sammenligning er typisk atmosfærisk tryk 101.3 kPa (1 atm).
==
{{reflist}}
|