Socialdarwinisme: Forskelle mellem versioner

'''Socialdarwinismen''' (også kaldet vulgærdarwinismen) er en samfundsteori, der søger at forklare enhver samfundsudvikling ud fra [[Charles Darwin]]s biologiske [[Evolution (biologi)|''evolutionsteori'']]. Det vil sige ved hjælp af naturkræfter som ''mutation'', ''variation'' og ''selektion'' - men her overført på både den kulturelle og den samfundsmæssige udvikling. Den socialdarwinistiske samfundsmodel bygger således ikke på nogen kendsgerninger, men udelukkende på en fortolkning. Socialdarwinismen havde sin store udbredelse inden for sundhedslære, samfundsteori og politik i perioden fra 1860 og frem til ca. 1950, hvorunder dens temmelig yderliggående konservative tankesæt især kom til at spille en meget central rolle for såvel [[nazisme|''nazismen'']] som [[fascisme|''fascismen'']] i tiden op til og under 2. verdenskrig.

Efter at have stiftet bekendtskab med Darwins banebrydende hovedværk, ''"The Origin of Species"'' fra 1859, mente Spencer således at kunne se nogle paralleller i betingelserne for den biologiske artsudvikling, der kunne overføres på vilkårene for samfundsudviklingen generelt i forskellige udviklingsstadier. <ref> Teorien, der bygger på ideen om jævnt stigende grader af samfundskompleksitet i en fast lovbunden rækkefølge, modsvarer til en vis grad den på samme tid af Karl Marx formulerede, stærkt socialistisk prægede samfundsudviklingsmodel, men hvor drivkræfterne hos sidstnævnte dog mere er styret af økonomiske magtforhold end just af rene styrkemæssige magtforhold. </ref> Og kort efter i 1864 offentliggjorde Spencer sin berømte sammenfatning af det socialdarwinistiske grundsynspunkt med læresætningen, ''"[[Survival of the fittest]]"''. Der er imidlertid tale om et noget tvetydigt udtryk, der dengang blev forstået som enten princippet om ”de bedst egnedes overlevelse” eller princippet om "de stærkestes overlevelse". I en mere nutidig fortolkning er indlejringen af magtbegrebet i den slags formuleringer fundet både uholdbart og udokumenteret og er derfor gledet ud, og udtrykket vil snarere og anderledes mere korrekt skulle oversættes med ”de bedst tilpassedes overlevelse”.