Joseph-Pierre Proudhon: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 16:
== Politisk filosofi ==
{{uddybende|Mutualisme (økonomisk teori)}}
===Ejendom er tyveri og ejendom er frihed===
Proudhon blev kendt for sit udsagn ''"Ejendom er tyveri"'' i sit værk ''Qu’est-ce que la propriété?'' (dansk: ''Hvad er ejendom?'' eller ''Hvad er ejendomsret?''), hans første større værk, udgivet i [[1840]]. Udgivelsen af "Qu’est-ce que la propriété?" påkaldte sig opmærksomhed fra de franske myndigheder og fra [[Karl Marx]], der påbegyndte en korrespondance med Proudhon. De to mænd havde indflydelse på hinanden, og de mødtes i [[Paris]], da Marx var i exil dér. Venskabet blev imidlertid siden brat afbrudt, da Marx med ugivelsen af ''La Misère de la Philosophie'' (Filosofiens elendighed) foretog en negativ bedømmelse af Proudhons ''Système des Contradictions Economique, ou Philosophie de la Misère'' (De økonomiske modsigelsers system eller elendighedens filosofi), hvilket var en af årsagerne bag splittelsen mellem [[Anarkisme|anarkistiske]] og [[Marxisme|marxistiske]] grene af [[Første Internationale]].
I både ''Qu’est-ce que la propriété?'' og ''Théorie de la propriété'' udtrykker Proudhon "ejendom er tyveri", "ejendom er umuligt", "ejendom er despoti" og "ejendom er frihed". Udsagnene "ejendom er tyveri" og "ejendom er frihed" kan ved første øjekast virke som modsætninger. Men ved "ejendom er tyveri" hentyder Proudhon til kapitalisten eller grundejeren, som han mente stjal profitten for arbejderne som havde deres virke på denne grund eller dette stykke land. Når han siger "ejendom er tyveri" mener han netop denne arbejders ejendom; ikke blot retten til at så al den jord man ønskede, men også retten til ens hjem, værktøjer, samt den indtjening han kan opnå ved at sælge sine goder. For Proudhon er det man producerer ens ejendom, og alt udover det er ikke ens ejendom.
===Gradualisme===
Proudhon troede ikke på vold for at fravriste kapitalisterne deres jord og forbrugsmidler, men foretrak at "brænde ejendomsretten over en sagte ild", og ville heller ikke sidde og se passivt til mens kapitalismens indre mekanismer opløser sig selv, hvorfor han går ind for gradualisme. Man ville altså gradvist udbygge det statsløse samfund indenfor rammerne af den eksisterende kapitalisme. En metode til at opnå dette var folkebanker[[Joseph-Pierre Proudhon#Profit og udbytning|
===Profit og udbytning===
Proudhon ville have profit og udbytning til livs. For at opnå dette skulle der oprettes folkebanker (eller solidaritetsbanker), der skulle udregne hvor store kvanta af varer (målt i arbejdsværdi) en virksomhed indleverede til udveksling i banken, for gennem dette regnskab at udvikle en ensidig kredit mellem producenterne. Folkebankerne ville udlåne rentefrit (eller til en rente der udelukkende ville dække de administrative omkostninger, altså ikke-profitabelt), for på denne måde at lave mekanismer der ville sætte kapitalen ude af stand til at indtjene rente, og efterhånden undergrave det kapitalistiske system ved at folk kunne erhverve alle virksomheder og drive dem i fællesskab uden arbejdsgivere. Alle ville altså kunne udlåne til samme rente, alle varer ville have samme værdi (målt efter arbejdsværdilæren om arbejdskraft) og den kapitalistiske mer-værdi ville blive undgået, for på den måde at komme profit og udbytning til livs.
== Eksterne henvisninger ==
| |||