|
'''Marcus Antonius''' (født [[83 f.Kr.]], død [[august]] [[30 f.Kr.]]) var en [[Romerriget|romersk]] politiker og general, medlem af det Andetandet [[Triumvirat]]. Når vi i dag ved, at hans fødselsdag var 14.januar, skyldes det, at romerne senere erklærede dagen for ''nefastus'' (= ulykkesdag). <ref>Allan Klynne: ''Kleopatra'' (s. 318), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32314-1</ref> Han betragtede sig som efterkommer af Anton, en søn af halvguden [[Herkules]], og var da også høj og muskuløs -. [[Cicero]] syntes, han så ud somlignede en bokser og slagter. <ref>Allan Klynne: ''Kleopatra'' (s. 161)</ref>
Han tilhørte en politisk indflydelsesrig plebejerfamilie, og var en vigtig støtte for [[Julius Cæsar]] som militær leder og administrator. Ved mordet på Cæsar [[44 f.Kr.]] var Antonius formelt hans med[[consul]] og tog straks ledelsen af [[popularer]]ne. Han vendte stemningen imod cæsarmorderne og sikrede popularernes indflydelse. Han blev udsat for voldsomme personlige angreb fra [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]], som beskyldte ham for at søge [[diktator]]magt.
Efter en kort, uheldig krig mod sin rival, Cæsars grandnevø Octavian (senere [[Augustus]]), slog Antonius om, allierede sig med ham og ryttergeneralen [[Marcus Aemilius Lepidus (triumvir)|Lepidus]] og dannede det Andetandet Triumvirattriumvirat [[43 f.Kr.]]. Sammen med dem stod Antonius for de voldsomme udrensninger blandt senatorerne som fulgte alliancen. Han menes at være ansvarlig for Ciceros død. Det var Antonius, som ledede Folkepartiets hær i det endelige opgør med cæsarmorderne [[Brutus]] og [[Cassius]], som blev knust i slaget ved [[Filippi]] [[42 f.Kr.]]
Den næste halve snes år var Antonius og Octavian [[Romerriget]]s herrer og ledede styret i øst. Antonius blev som led i alliancen gift med Octavians søster, men han traf den [[Egypten|egyptiske]] dronning [[Kleopatra VII]], som blev hans elskerinde og samleverske, og som han fik tre børn med: [[Alexander Helios]], Solen, [[Cleopatra Selene]], Månen og [[Ptomelaios Philadelphus|Ptolemaios Philadelphus]]. Forholdet til Octavian blev dårligere, og det andet triumvirat sluttede i [[33 f.Kr.]], hvorefterog det kom til åben krig. Octavian besejrede Antonius i søslaget ved [[Actium]] i [[31 f.Kr.]], og Antonius begik selvmord.
Antonius er blevet både rost og kritiseret af historikerne: han roses som en dygtig general med stort personligt mod, men kritiseres for drikfældighed, brutalitet og ustabilitet. Ved sin slægtsskabsforbindelse til Octavian (Augustus) blev han stamfader til tre senere romerske kejsere: [[Caligula]], [[Claudius]] og [[Nero]].
==Henvisninger==
|
