'''Christian Frederik (Friedrich) Ernst Rantzau [[rigsgreve]] (von) Rantzau''' ([[5. juni]] [[1747]] i [[Blankenburg]], [[Braunschweig]] – [[11. februar]] [[1806]]) var en tysk adelsmand i dansk hoftjeneste.
Rantzau var tysk rigsgreve af [[Rantzau (adelsslægt)|Rantzau-slægtens]] [[Schmoel]]-linje, søn af Anton Karl Wilhelm rigsgreve Rantzau (1704-1771). ogHan blev [[Naturalisation|naturaliseret]] i Danmark. Han blev blev [[1766]] forst- og jagtjunker og blev i [[1775]] [[jægermester]] med ansvar for jagten i [[Københavns Amt (1662-1793)|Københavns]], [[Frederiksborg Amt (1662-1793)|Frederiksborg]] og [[Kronborg Amt]]er, [[1776]] [[kammerherre]] og [[1780]] [[Dannebrogordenen|hvid ridder]].
Han ejede Sandviggård i [[Hillerød]]. IFor at undgå nedrivning købte han i [[1794]] købte han [[Eremitageslottet]] fraaf staten for. at redde det fra nedrivning, hvilket lykkedes.Men Alleredeallerede i [[1797]] købte kongen det imidlertid slottet tilbage.
I første ægteskab ([[14. juni]] [[1776]] i København) vargiftede han giftsig med Marie Margrethe Iselin (28. februar 1753 - 14. oktober 1814), datter af baron [[Reinhard Iselin]]. HendeHan blev han dog skilt fra hende og ægtede [[21. oktober]] [[1793]] på Sandviggård Charlotte Wilhelmine von Huth (23. april 1772 i København - 3. januar 1819), der var datter af general [[Heinrich Wilhelm von Huth]].
