I [[Danmark]] blev kvinderne dramatiseretinspireret af [[amerika]]nske initiativer, der medførte at en gruppe [[københavn]]ske kvinder i foråret [[1970]] gennemførte nogle [[happening]]s. Blandt andet nægtede de at betale fuld billetpris for benyttelse af offentlig bus med den begrundelse, at kvinder ikke havde samme løn som mænd, og da de heller ikke stak af måtte politiet hente dem. Aktionerne gav stor medieomtale og førte til mange diskussioner over hele landet om det rimelige i forskelsbehandlingen af mænd og kvinder. Snart fulgte kvindegruppen, der kaldte sig for [[Rødstrømpe]]rne, aktionen op med flere lige så spektakulære der også satte fokus på kvinders funktioner som [[sexobjekt]]er og lignende. En ny kvindebevægelse med ideer om kvinders frigørelse fra allehånde undertrykkende forhold var født. Den fik snart et betydeligt omfang og blev med sine krav og sin insisteren på selstændighed over for 'mandssamfundet'. Dette blev en af det [[20. århundrede]]s udfordring for de herskende politiske forhold, både til venstre og til højre for midten i dansk politik. Politikken blev nemlig domineret af mænd, og kvindefrigørelsen havde i [[1960'erne]] være noget med at kvinder godt måtte være med til det mændende havde bestemt, samt være parate til at have [[samleje]] med hvem som helst, sutte pik, spise de nye [[p-pille]]r og gå ind for [[fri abort]], der i øvrigt blev indført ved [[lov (jura)|lov]] i [[1973]].
Med samfundets lighedsideologi vandt kvindebevægelsen de moralske holdningsdiskussioner. I [[1970'erne]] udviklede dele af kvindebevægelsen sig i retning af isolerede, mandefjendske enklaver, men den brede strøm ledte i retning af formaliseret og reel ligestilling. Efter Rødstrømpernes første aktioner blev der afholdt [[ølejr]]e, hvor kvinderne diskuterede undertrykkelsens spørgsmål samt særlig kvindefestivaler med kvindlige musikere, kvindetalere samt 'kvindemad'.
