Forskel mellem versioner af "Dansk litteratur i middelalderen"

Balladeafsnit
(Balladeafsnit)
En anden central genre var eventyret ({{fr sprog}} ''aventure''), som ikke var beslægtet med [[folkeeventyr]]et. I eventyrene blev Guds tilskikkelse forenet med den store dåd, og målet var [[ridderslag]]et.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 461</ref>
 
==Ballader==
[[Fil:Kalkmalerioerslev.jpg|500px|thumb|[[Kalkmaleri]] (ca. 1350) fra [[Ørslev kirke]] på Sjælland viser en kædedans. Billedet er udformet som en advarsel mod dans.]]
{{hovedartikel|Folkevise}}
En af de vigtigste verdslige genrer i middelalderen var balladen. Det var en sunget fortælling, undertiden danset og undertiden ledsaget af musik, der primært handlede om kamp og kærlighed i et riddermiljø.<ref>Dahlerup (1998) s. 149</ref> I dag Danmark er disse sange siden begyndelsen af 19. århundrede blevet kaldt [[folkevise]]r, men de er en del af en fælleseuropæisk [[ballade]]tradition.<ref>Jensen et. al. (2009) s. 12</ref> Den nordiske balladeform opstod i 13. århundrede, og havde rødder i både traditionel nordisk og fransk poesi. Derimod kan tysk indflydelse først spores fra 14. og 15- århundrede.<ref>Dahlerup (1998) s. 154</ref> I Danmark er der bevaret over 500 ballader, hvilket er usædvanligt mange, også i sammenligning med det øvrige Europa.
 
Balladerne var i højmiddelalderen overklassens musikgenre, men selve musikken og sangen blev med stor sandsynlighed skrevet og fremført af professionelle kunstnere, der ikke selv tilhørte aristokratiet.<ref>Dahlerup (1998) s. 150</ref> Sådanne kunstnere har givetvis også optrådt for [[almue]]n.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 530</ref> Genren var indtil 16. århundrede mundtligt overleveret, kun ét fragment af en vise er overleveret fra før da, nemlig ''[[Drømte mig en drøm i nat]]'' fra ''[[Codex Runicus]]''. I Renæssancen begyndte flere adelige, af dem især kvinder, at nedskrive ballader. Nogle af dem blev samlet af [[Anders Sørensen Vedel]] og trykt i 1592 i ''[[Hundredvisebogen]]''. Indtil det 19. århundrede blev der fortsat indsamlet ballader, nu primært hos almuen.
 
I middelalderen blev balladerne først og fremmest brugt som underholdning, både til hverdag og til fest. Og fællesdansen har været et vigtigt element i fremførelsen, da de dansende gennem bevægelserne selv blev en del af sangens historie.<ref>Kaspersen et. al. (2000) s. 512</ref> Derudover har selve fortællingerne bekræftet overklassens egen identitet og selvforståelse gennem de temaer de bahandlede.<ref>Dahlerup (1998) s. 151</ref>
 
==Referencer==
==Litteratur==
* [[Pil Dahlerup|Dahlerup, Pil]] ; ''Dansk Litteratur; Middelalder 2, Verdslig litteratur''. Gyldendal 1998 ISBN 87-01-74600-6
* Keld B. Jensen, Steffen Hjelskov Larsen, John Mogensen (red.)(2009); ''Dansk litteratur fra runer til graffiti''. Systime 2009 ISBN 87-7783-839-4
* Kaspersen, Søren; Kværndrup, Sigurd; Lönnroth, Lars; Damsgaard Olsen, Thorkild (2000); ''Dansk Litteraturhistorie'', Bind 1, ''Fra runer til ridderdigtning o. 800 – 1480'' 2000 ISBN 87-00-47356-1
* Louis-Jensen, Jonna (1994); ''Den norrøne litteratur; i Norden og Europa''. i Lund, Niels (red.); ''Norden og Europa i vikingetid og tidlig middelalder''. ISBN 87-7289-240-4
* [[Michael Nordberg|Nordberg; Michael]] (1999); Den dynamiske middelalder. Forlaget Per Kofod 1999 ISBN 87-89007-27-1
* [[Preben Meulengracht Sørensen|Meulengracht Sørensen, Preben]] (2006); ''Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder''; 2006 ISBN 87-7934-219-1
* Louis-Jensen, Jonna (1994); ''Den norrøne litteratur; i Norden og Europa''. i Lund, Niels (red.); ''Norden og Europa i vikingetid og tidlig middelalder''. ISBN 87-7289-240-4
* Damsgaard Olsen, Thorkil (1994);'' Skriften og sproget ca. 800 – 1200'', i Lund, Niels (red.); ''Norden og Europa i vikingetid og tidlig middelalder''. ISBN 87-7289-240-4
* [[Else Roesdahl|Roesdahl, Else]] (2001);'' Vikingernes verden''. 7. udgave 2001, Gyldendal ISBN 87-00-75008-5
4.532

redigeringer