Henrik Olrik: Forskelle mellem versioner

'''Ole Henrik Benedictus Olrik''' ([[24. maj]] [[1830]] i [[København]] – [[2. januar]] [[1890]] på [[Frederiksberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[maler]] og [[billedhugger]]. Han var far til [[Dagmar Olrik]], [[Axel Olrik]], [[Eyvind Olrik]], [[Hans Olrik]] og [[Jørgen Olrik]].

Henrik Olrik blev født i [[København]] og var søn af [[toldkontrollør]] Johan Henrik Ludvig Olrik ([[1794]]-[[1880]]) og Benedicte Martinette, født Heiberg ([[1801]]-[[1876]]). Han uddannede sig først til billedhugger hos [[Herman Wilhelm Bissen]], og da han så vidt muligt måtte ernære sig selv, fandt han snart en indtægtskilde i at udføre formindskede kopier efter [[Bertel Thorvaldsen]]s værker til [[Den Kongelige Porcelænsfabrik]]. Samtidig besøgte han også [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]]s dekorationsklasse, og i begge fag vandt han [[1848]]-[[1851]] Akademiets sølvmedaljer. Skønt lysten til at tegne og male også var levende hos ham, gik han videre som billedhugger, udstillede nogle portrætbuster og konkurrerede til guldmedaljen. Da hans forsøg imidlertid ikke lykkedes, og han havde opnået offentlig understøttelse for i udlandet at uddanne sig videre i dekorationsfaget, rejste han til [[Paris]], og her gav han efter for sin lyst til at blive maler, besøgte [[Thomas Couture]]s [[atelier]] og udstillede [[1855]] første gang som maler.

I [[1871]] blev Olrik medlem af Kunstakademiet, i [[1878]] havde han det [[Det anckerske Legat|Anckerske Rejselegat]], [[1876]] blev han [[Ridder af Dannebrog]], [[1883]] blev han [[titulær professor]], og i [[1887]] blev han valgt til medlem af [[Akademirådet]].

Han havde [[20. maj]] [[1859]] ægtet Hermine Valentiner ([[1839]]-[[1917]]), datter af [[forpagter]] Hermann Valentiner. Han døde efter kort sygdom. Han er begravet på [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]].