Okker: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: sah:Сырдык дабархай өҥ; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 1:
{{svært stof}}
[[
== Okker ==
Den røde okker stammer fra pyrit, som er en kemisk forbindelse mellem jern og svovl (FeS<sub>2</sub>) Pyritten findes i jordbunden og kan ligge uforandret i flere tusinde år. Hvis pyritten kommer i kontakt med ilt, spaltes FeS<sub>2</sub>, til ferrojern og svovl.
== Okkerforurening ==
Ved sænkning af grundvandstanden kommer der [[ilt]] ned til pyritten, [[svovl]] og [[jern]] skilles, og de strømmer ud med drænvandet. Vandet kan blive meget surt, fordi svovlet ofte ender som svovlsyre. Jernet føres ud som usynligt, opløst jern (ferrojern), så længe vandet fortsat er surt. Både det sure vand og det opløste jern er giftigt for fisk og smådyr.
Linje 12:
== Menneskeskabt problem ==
Okker kommer fra diffuse kilder eller fladekilder fra marker, dræn eller grøfter, dette ses ofte på hedesletter. At okkeren kommer ud i vores vandløb er ofte et menneskeskabt problem, da vi omlægger vores vandløb for landbrugets skyld. Når vi gør dette bliver områderne med den ellers isolerede okker i jorden iltet og løber med vandet ud i vandløbende om vinteren. De fleste vandløb blev omlagt i Danmark i 1800 tallet, da Danmark var et landbrugsland.
== Vandrensning ==
Rensning for okker sker ved iltning af vandet. Det opnår man ved at lade vandet løbe ned over grove grusmaterialer under fri adgang til luft. Sammen med jernforbindelserne udfældes der nogle [[mangan]]forbindelser, men ofte går det ikke så hurtigt, og der kræves noget mere ilt. Findes manganforbindelserne som [[sulfat]]er eller i vand med [[pH]] under 7, kan man have vanskeligheder med at få udfældet manganet, og det kan være nødvendigt at gribe til mere krævende metoder. En af de almindeligste består i at hæve pH ved tilsætning af [[Kalk (mineral)|kalk]].
== Projektet ved Ravsted ==
Hvirlå er et af de mest okkerbelastede vandløb i Sønderjylland og er derfor et af de højst prioriterede vandløb i Sønderjyllands okkerbehandlingsplan. I 1993-1994 etablerede Sønderjyllands amt 2 okkerfældningssøer i den øvre del af Hvirlå-systemet. Okkersøerne har forårsaget en væsentlig reduktion i okkerbelastningen og derfor en forbedring af vandløbskvaliteten. Hvirlå er dog stadig den største enkelt kilde til okker belastning i Vidåen.
Hvirlå er hele året meget belastet med okker. Belastningen er kraftigst i vinterhalvåret, hvor den største udvaskning og transport af okker sker. Efter indsatsen med de 2 andre etablerede okker-søer viser prøver, at okkerbelastningen nedstrøms søerne er blevet reduceret med 30-60%.
I forbindelse med stemmeværket blev der etableret et omlødsstryg der skulle sikre fisk og smådyr fri passage muligheder udenom stemværket. Der blev også etableret en mindre jordvold til beskyttelse af de nedstrømsliggende arealer. Vintersøområdet variere i udstrækningen af mellem 4 og 18 hektar afhængig af nedbørsmængden og opstemningshøjden.
Målet er at reducere okker belastningen yderligere i Hvirlå.
== Farvestof ==
Okker har været brugt siden [[hulemaleri]]ernes tid som rødt, brunt eller gult farvestof. Det regnes for at være et fuldkomment ugiftigt [[pigment]], som stadig blandes i hvidte[[Kalk (mineral)|kalk]] eller anden facademaling. Mange bygninger i [[Middelhavslandene]] og hele beboelsesområder i det sydlige [[Californien]] er prægede af okkerpigmenternes røde og gyldne farvetoner. Det er et meget almindeligt stof og er derfor et prisbillig farvestof.
Linje 60:
[[pt:Ocre]]
[[ru:Охра]]
[[sah:Сырдык дабархай өҥ]]
[[simple:Ochre]]
[[sk:Oker]]
| |||