Hannibal Sehested (konseilspræsident): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m linkfix |
udvidet, baseret på DBL 2. udg. |
||
Linje 1:
[[Fil:Hannibal Sehested
{{flertydigperson|Hannibal Sehested}}
'''Hannibal Sehested''' ([[16. november]] [[1842]] i [[Gudme]] – [[19. september]] [[1924]] sammesteds<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|hannibalsehested}}</ref>) var dansk statsminister ([[konseilspræsident]]) fra [[27. april]] [[1900]] til [[24. juli]] [[1901]]. Han tilhørte partiet [[Højre (1881)|Højre]] og var dets sidste regeringsleder inden [[systemskiftet]], hvor Højre for første gang måtte afgive regeringsmagten til [[Venstre]].
== Baggrund ==
Hannibal Sehested var søn af stamhusbesidder, senere [[kammerherre]] [[Frederik Sehested]]
I [[1886]] blev han valgt ind i [[Landstinget]] og repræsenterede Højre for 6. Landstingskreds frem til [[1910]]. Han var viceformand i Landstinget fra [[1892]] til [[1900]], [[1901]]-[[1902|02]] og medlem af [[Rigsretten]] [[1891]]-1900. I begyndelsen indtog han en tilbagetrukken holdning i [[Rigdagen]], men lagde sig op ad [[J.B.S. Estrup]]s kompromisløse linje over for [[Venstre]]. Til gengæld lagde han en del kræfter i udvalgsarbejde, bl.a. var han i 1891 ordfører for Ølskatteloven, der var et led i det socialpolitiske forligskompleks. [[1894]] blev han medlem af Landbokommissionen og var her med til at forberede Loven af [[11. maj]] [[1897]] om jords udstykning og sammenlægning. Under behandlingen af denne lov var han sit partis ordfører.
== Regeringsleder ==
Allerede da [[ministeriet Reedtz-Thott]] gik af i [[1897]] blev Hannibal Sehested opfordret til at overtage posten som statsleder og danne en regering, men takkede nej. I 1900 blev han dog overtalt efter hårdt pres fra [[Christian 9.|kongen]] og Estrup og indvilgede deri. Det nye ministerium var klart [[27. april]] 1900, og blandt ministrene var politiske veteraner som [[H. William Scharling]], [[Carl Goos]] og [[Ludvig Bramsen]]. Ud over posten som regeringschef påtog han sig også udenrigsministerposten.
En af stridspunkterne i disse år var en ny skattereform. Sehested vidste, at det meste af [[Folketinget]], hvor Venstre havde solidt flertal, var uvilligt til forhandling, men troede, at han i hvert fald kunne regne med sit bagland i Landtinget, hvor Højre havde flertal. Dette viste sig at være en fejltagelse. Dele af Højre, anført af [[Jacob Scavenius]] og [[Lars Dinesen]], enedes med [[Venstrereformpartiet]] om Skattekommissionens forslag, og denne politik blev støttet af grev [[Mogens Frijs]] og hans meningsfæller. Under Landstingets behandling af regeringens forslag kom det som følge heraf til et voldsomt sammenstød [[22. november]] 1900 mellem Sehested og grev Frijs. Som den diplomatisk dygtigt og taktfulde adelsmand Sehested var, erklærede han dagen efter, at han vel måtte have misforstået Frijs, men situationen var på det tidspunkt blev så kritisk, at en sprængning af Højrepartiet var uundgåelig. I [[1902]] organiserede udbryderne sig i partiet [[De Frikonservative]].
Han var Storkorsridder af Dannebrogordenen, Dannebrogsmand samt formand for repræsentantskabet i Belønnings- og Forsørgelsesforeningen for Tyender i København og Omegn, medlem af [[Privatbanken]]s bankråd fra 1897, tilsynsmand ved [[Landbohøjskolen]] fra [[1882]], formand i bestyrelsen for Haglskadeforsikringsselskabet for [[Fyens Stift]] fra 1886 og medlem af Ccntralkomitéen.▼
Under landmandsforsamlingen i [[Odense]] [[3. juli]] 1900 havde kronprins [[Frederik 8.|Frederik]] holdt en tale, hvori han tog meget varmt til orde for Sehesteds regering, der, som han sagde, bestod af ''"dygtige og patriotiske Mænd".'' Denne tale blev en rød klud i ansigtet på politikerne fra Venstre, og den gamle konflikt mellem de to partier blev yderligere tilspidset, da Sehested [[18. marts]] [[1901]] nægtede at fraskrive sig [[Provisorium|provisoriet]] som politisk middel. Dette stod i kontrast til [[Tage Reedtz-Thott]], der som det først havde erklæret, at han aldrig ville vedtage midlertidige love hen over hovedet på Folketinget.
Konsekvensen udeblev ikke. Ved [[Folketingsvalg 1901|folketingsvalget]] [[3. april]] 1901 blev Højres folketingsgruppe halveret, så den kom tilbage med kun otte mand. Efter det katastrofale resultat bad kongen derefter Sehested indgive sin afskedsbegæring, og forhandlingerne i de følgende måneder førte til [[systemskiftet]] [[24. juli]] 1901, hvor [[parlamentarisme]]n blev anerkendt som princip i dansk politik. Sehested blev således Højres sidste regeringschef før systemskiftet, der bragte Venstre til magten for første gang.
* Oplysninger fra ''[[Kraks Blaa Bog]]'' 1910▼
== Senere virke og hædersbevisninger ==
Sehested spillede siden ingen større politisk rolle. Han beholdt sit sæde i Landstinget indtil [[1910]]. Undervejs Han var han i [[1906]] ordfører under Udstykningslovens behandling.
▲
Han blev [[10. juli]] [[1877]] gift i [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] med Alexandra Elisabeth Augusta Emilie de Seréne d'Acqueria (21. august 1848 i København - 16. juli 1903 på Broholm), datter af fuldmægtig og arkivar i [[Udenrigsministeriet]], kammerjunker Prosper Léon de Seréne d'Acqueria (1812-1870) og Marie Sophie født Utke (1820-1900).
Sehested døde i 1924 og er begravet på [[Gudme Kirke]]gård.
Sehested er portrætteret af maleren [[Hans Christian Jensen (maler)|H.C. Jensen]] 1900 og af [[Niels Hansen (maler)|Niels Hansen]] [[1924]]. Der er rejst et mindesmærke for politikeren af [[Rasmus Bøgebjerg]] ved Broholm.
== Noter ==
{{reflist}}
== Kilder ==
* P. Stavnstrup, "Hannibal Sehested", i: [[Povl Engelstoft]] & [[Svend Dahl]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Leksikon]]'', København: [[J.H. Schultz Forlag]] 1932-44.
{{Danske statsministre}}
{{FD|1842|1924|Sehested, Hannibal 2}}▼
▲{{FD|1842|1924|Sehested, Hannibal}}
[[Kategori:Politikere fra Højre (1881-1915)]]
|