|
'''Roms grundlæggelse''' og byens allertidligste historie er i dag kun sparsomt kendt fra andet end mytologisk stof fra senere perioder,. men deDe ældste arkæologiske fund i området stammer fra omkr.det [[10. århundrede f.Kr.]] [[Antikkens Rom|Byen]] er formentlig vokset op som resultat af et stammeforbund mellem de [[latinsklatisk]]e befolkningsgrupper, der beboede [[Tiberen|Tiberdalen]] og [[Latium]]. Ifølge den senere romerske tradition blev Rom dog først grundlagt den [[21. april]] [[753 f.Kr.]] af Roms første [[romerske konger|konge]] [[Romulus]], men i dag alle disse beretninger regnes for at være legendariske fortællinger, som blev forfattet i en langt senere periodelegendariske fortællinger. De ældste huse, der er fundet på [[Palatin]]er-højen stammer fra omkr. 900 f.v.tKr. disseog blev dog erstattet af nye og større i det 8. årh. f.vKr.t., mytenMyten om Romulus bliver således ikkehverken modsagt eller bekræftet af de arkæologiske fund, men på den anden side bliver den heller ikke bekræftet.
== Geografi ==
Ved overgangen mellem [[bronzealder]] og [[jernalder]], ca. 10. årh. f.v.tKr. voksede befolkningstalet i Mellemitalien, og større bebyggelser voksede frem især på især bakketoppene. Rom ligger placeret et strategisk vigtigt stedvigtig 100 km oppe afad Tiberen: Floden slynger sig gennem et svært fremkommeligt og sumpet landskab indtil den rammer de frugtbare vulkanske bakker i Latium, hvor Rom ligger. Her bliver passagen af floden langt nemmere, og samtidigt et det sjældent muligt at besejle floden længere oppe af Tiberen; Rom var det vigtigste overfarts stedoverfartssted på den flodfloden, som deler kystsletten.
== Arkæologi ==
Arkæologiske fund fra perioden 8.-7. årh. f.v.tKr. tyder på, at der i Mellemitalien opstår tre geografisk adskilte grupperinger;grupper: én nord for Tiberen (''Etruria''), én syd for (''Latium'') og én i [[Appeninerne]] (''Samnium''), der udvikler hver deres eget sprog, henholdsvis ([[etruskisk]], [[latinsklatin]] og [[oskisk]]). Udgravninger har vist, at hver af de tre grupper bestod af et forbund eller en alliance mellem en selvstændige bystater, som blev styret af en landbesiddende overklasse. På dette tidspunktNu begyndte den fønikiske og græske indflydelse i Italien at blive stærk, da grækerne anlagde kolonier i [[Magna Graecia|Syditalien]], og fønikiske og græske købmænd begyndte at drive en omfattende handel.
I løbet af 6. årh. f.v.tKr. blev byen Rom til en magtfaktor i området,. hvilket bl.a.Det ses af, at [[Jupitertemplet]] på [[Kapitol]]-højen nu var det største i hele [[det italo-etruskiske område]], at store palæer af sten blev bygget i byen, og at en ny bymur blev opført, som omkransede et større areal end nogen anden by i hele [[Italien]]. Allerede på dette tidspunkt kontrollerede Rom store dele af Latium
Myten om Roms grundlæggelse, som den kendes i senere perioder af Romerrigets historie, er en sammenskrivning af flere oprindeligt uafhængige myter. [[Livius|Titus Livius]] begynder f.eks.fx sit [[Ab urbe condita|værk]] om Roms historie med fortællingen om Romulus og Remus, mens [[Vergil]] med sin ''[[Æneiden|Æneide]]'' giver romerne en lige så glorværdig forhistorie som grækerne, inspirationen er dog hentet fra de græske fortællinger ''[[Iliaden]]'' og ''[[Odysseen]].'' [[Æneas]] og hans familie grundlægger ifølge Vergil med guddommelig hjælp flere trojanske kolonier i Latium, herunder [[Alba Longa]], hvorfra Romulus og Remus siges at stamme. De to beretninger placeres af forfatterne i to forskellige tidsepokerepoker og udelukker på denne måde ikke hinanden. ▼== Legender ==
De beretninger, som de romerske forfattere opfattede som historiske beretninger, betragtes i dag som myter; figurerne og begivenhederne, som optræder i dem, kan ikke verificeres gennem andre kilder, og beretningerne indeholder samtidigt mange af de elementer og temaer, som normalt findes i andre [[mytologi]]er fra hele verden.
I ældre udgaver af myten om Æneas , grundlægger han dog selve Rom, og de senere beretninger, som vi kender fra både Livius, Vergil og [[Ovid]] må være et resultat af et senere forsøg på at lave en logisk tilpasning mellem de to historier. ▼▲Myten om Roms grundlæggelse, som den kendes i senere perioder af Romerrigets historie, er en sammenskrivning af flere oprindeligt uafhængige myter. [[Livius|Titus Livius]] begynder f.eks. sit [[Ab urbe condita|værk]] om Roms historie med fortællingen om Romulus og Remus, mens [[Vergil]] med sin ''[[Æneiden|Æneide]]'' giver romerne en lige så glorværdig forhistorie som grækerne, inspirationen er dog hentet fra de græske fortællinger ''[[Iliaden]]'' og ''[[Odysseen]].'' [[Æneas]] og hans familie grundlægger ifølge Vergil med guddommelig hjælp flere trojanske kolonier i Latium, herunder [[Alba Longa]], hvorfra Romulus og Remus siges at stamme. De to beretninger placeres af forfatterne i to forskellige tidsepoker og udelukker på denne måde ikke hinanden.
Den ubrudte linje i romernes historie fra den mytiske til den historiske tid blev i høj grad brugt politisk, så de mest fornemmefornemste romerske familier gerne nedstammede fra de figurerskikkelser, som optræder i myterne; [[Julius Cæsar]] lagde f.eks.fx stor vægt på sit eget slægtskab med gudinden [[Venus (gudinde)|Venus]] gennemvia helten Æneas’ søn [[Julus]]. En officiel nedskrivning af de ofte mundtligt overleverede myter kunne således bliveblev brugt af romerske herskere til at cementere en ellers usikker forbindelse mellem de nuværende magthavere ogtil fortidens helte. Således blevbrugte [[Augustus]], Cæsars adpotivsøn, Livius’ og Vergils værker brugt af Cæsars adpotivsøn, [[Augustus]], til at understøtte sin egen [[legitimitet]] til magten. ▼▲I ældre udgaver af myten om Æneas grundlægger han dog selve Rom, og de senere beretninger, som vi kender fra både Livius, Vergil og [[Ovid]] må være et resultat af et senere forsøg på at lave en logisk tilpasning mellem de to historier.
▲Den ubrudte linje i romernes historie fra den mytiske til den historiske tid blev i høj grad brugt politisk, så de mest fornemme romerske familier gerne nedstammede fra de figurer, som optræder i myterne; [[Julius Cæsar]] lagde f.eks. stor vægt på sit eget slægtskab med gudinden [[Venus (gudinde)|Venus]] gennem helten Æneas’ søn [[Julus]]. En officiel nedskrivning af de ofte mundtligt overleverede myter kunne således blive brugt af romerske herskere til at cementere en ellers usikker forbindelse mellem de nuværende magthavere og fortidens helte. Således blev Livius’ og Vergils værker brugt af Cæsars adpotivsøn, [[Augustus]], til at understøtte sin egen [[legitimitet]] til magten.
== Litteratur ==
| 