'''Hasan ibn ʿAlī ibn Abū Tālib''' ([[Arabisk (sprog)|Arabisk]]:الحسن بن علي بن أﺑﻲ طالب) (født 624-25 – døde 668-80) var en del af [[Ahlul Bayt|''ahl al-bayt'']] og den anden [[Shiisme|shiitiske]] [[imam|imām]] ifølge ''tolver''-grenen, men anses ikke som imām af [[ismailisme|''ismāʿīli'']]-grenen. Han var storebror til imām [[Husayn ibn Ali|Husayn]], der anses som værende henholdsvisden den tredje eller anden imām af ''tolverne'' ogeller den anden af ismāʿīlitterne.
Efter sin fars død (661) gjorde Hasan krav på det islamiske kalifat, men gav senere afkald på dettedet til fordel for rivalen [[Muawiya 1.|Muʿawiya]] ved indgåelsen af en aftale. DetteDet blev begyndelsen på [[umayyade-dynastiet]] (661-750), som skulle vise sig at blivevar kendt for deres fjendskab mod [[Ali ibn Abi Talib|ʿAlīs]] slægt og shia-muslimer generelt. Hasan menes at være afståetafstå kalifatet til Muʿawiya for at undgå massive blodsudgydelser.<ref name="EncIslam">The Encyclopaedia of Islam, Brill, WebCD edition, 2003: ''Ḥasan b. ʿAlī b. Abī Ṭālib''</ref>
Imām Hasan døde ifølge nogle kilder i 669 (andreog kilderefter angiver forskellige årstal, der svingerandre mellem 668 og 680), da han blev forgiftet af en af sine koner, al-Jaʿda. Men detMuʿawiya menes at Muʿawiyakan havdehave stået bag mordet, som han havde gennemført ved at love al-Jaʿda en masse penge og et ægteskab med sin søn, Yazīd.<ref name="EncIslam"/>
Imām Hasan er begravet i Jannat al-Baqī i [[Saudi Arabien]].
