Kollektivistisk anarkisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Bakunins teorier: Typo fixing, typos fixed: istedet → i stedet
No edit summary
Linje 1:
{{anarkisme}}
'''Anarko-kollektivisme''' (også kendt som '''anarkistisk kollektivisme''') er en revolutionær anarkistisk ideologi, der ønsker afskaffelsen af [[stat]]en og den private [[ejendomsret]]. I stedet vil samfundets værdier blive ejet kollektivt, hvor folket selv skal administrere sine egne arbejdspladser gennem et fællesskab af kommuner. Dette fællesskab skal skabe en organisering af samfundet fra neden og op, i stedet for at samfundets majoritet skal styres af et autoritært mindretal. Man kan kalde anarko-kollektivismen for den første ''socialistiske anarkisme'', eftersom det var den første [[anarkisme]] der helt afviste markedet, efter dets udspring af [[Proudhon]]s [[Mutualisme (økonomisk teori)|mutualis]]tiske ideer under [[Første Internationale]].
 
I anarko-kollektivismen er kommunen det helt centrale, og der er ikke nogen der har priviligeret ret til at bestemme hvad der skal produceres. Det er fællesskabet der skal beslutte dette kollektivt. Arbejdernes lønninger skal fastsættes i demokratiske organisationer baseret på de arbejdstimer de har lagt i produktionen. Dette står i kontrast til [[anarko-kommunisme]]n, hvor lønninger helt ville blive afskaffet, og hvor individerne frit ville kunne tage fra varelagre der indeholdt samfundets oparbejdede værdier, for at kunne ”nyde efter behov”<ref>For et eksempel på sådan en samfundsform i praksis, kan der historisk refereres til det [[Tidligere og nuværende anarkistiske samfund|anarkistiske Catalonien]]</ref>. Fra dette perspektiv, kan anarko-kollektivismen ses som en blanding af [[individualisme]] og [[kollektivisme]]. <ref>Morriss, Brian. Bakunin: The Philosophy of Freedom. Black Rose Books Ltd., 1993, side 115</ref>
'''Anarko-kollektivisme''' skiller sig ud fra [[Mutualisme (økonomisk teori)|mutualismen]] ved at den afviser markedet helt. I anarko-kollektivismen er kommunen det helt centrale, og der er ikke nogen der har særlig ret til at bestemme hvad der skal produceres, det er fællesskabet der skal beslutte dette.
 
[[E. H. Carr]], en historiker der skrev om [[Mikhail Bakunin]]<ref>Den engelsksprogede standardbiografi om Bakunin er den der er skrevet af E. H. Carr, og derfor er mange citeringer og kildehenvisninger henvist til denne bog. En ny biografi, ''Bakunin: The Creative Passion'', af Mark Leier, blev udgivet af St. Martin’s Press d. 22. august, 2006, hardcover, 320 sider, ISBN 0-312-30538-9</ref>, gengav en af Bakukins taler således i sin bog ''Mikhail Bakunin'':
Når individet har fået dækket sine behov gives resten videre til fællesskabet. Dermed adskiller anarko-kollektivismen sig også fra [[anarko-kommunisme]] ved at anarko-kollektivismen går ind for at individet bør modtage efter indsats.
 
{{citat2| Jeg er ikke kommunist, fordi kommunismen samler og opsluger alle samfundskræfter i staten, fordi det nødvendigvis ender med, at al ejendom forvaltes af staten, hvor jeg derimod ønsker afskaffelsen af staten[.] … Jeg ønsker, at samfundet og den kollektive ejendom organiseres fra neden af og op via frie foreninger, og ikke ovenfra og ned via en autoritet. … Det er i denne betydning af ordet, mine herrer, at jeg er kollektivist, og ikke kommunist.<ref>Fra Carr, Michael Bakunin, side 356; En passage fra en af Carrs gengivelser af Bakukins taler. Denne passage svarer ikke fuldkommen til Kongressens gengivelse i ’’Bulletin sténographique du deuxième Congrès de la Paix et de la Liberté’’ (Berne), nr. 2 (23. september 1868): 119, hvilket muligvis er fordi at Carrs kilde bruger en russisk oversættelse af en separat udgivet fransk udgave af talen. Ændringerne ændrer dog ikke substansen i Bakunins tale, men giver derimod snarere tydeliggørelse af de ideer der bliver udtrykt.</ref>}}
==Bakunins teorier==
 
Den anarkistiske kommunisme er for det mest associeret med [[Mikhail Bakunin]], de anti-autoritære dele af den [[Første Internationale]], og den spanske anarkistbevægelse.
 
==Historie==
===Bakunins teorier===
Anarko-kollektivismen har sin oprindelse hos [[Mikhail Bakunin]] (1814-1876).
 
Line 21 ⟶ 27:
 
Bakunin skelnede mellem det frivilligt at underlægge sig autoritet og påtvungen autoritet, eksempelvis når man underlægger sig frivilligt skomagerens autoritet fordi man tror på at han/hun kan ordne skoene bedre end én selv, så er dette helt fint. Men så snart autoritet bliver påtvunget af andre, er det iorden at individet gør modstand og sætter sig op imod denne form for autoritet, den påtvungne autoritet.
 
==Teori==
===Kritik af kommunismen===
[[Mikhail Bakunin]] og [[Karl Marx]], endte i ideologiske skænderier under [[Første Internationale]], hvilket medførte, at Bakunin blev ekskluderet i [[1872]]. Bakukin beundrede ''[[Kapitalen]]'', og var enig med hvad han fandt i bogen selvom han ikke mente den kunne tale tydeligt nok til folket, men deres ideologiske forskelle blev tydelige når snakken kom på ''[[Det Kommunistiske Manifest]]''. Bakunin troede ikke på de [[Marxisme|marxistiske]] ideer om at lade staten eller [[markedskræfter]]ne afgøre ressourcernes fordeling og centralisere alle produktionsmidler i statens hænder, men mente derimod, at arbejderne selv skulle skabe forandringen gennem frie aftaler mellem foreningerne og hinanden. Den største splittelse mellem [[anarkist]]erne var om hvordan det [[Socialisme|socialistiske]] samfund skulle opnås; om det skulle opnås gennem en centraliseret statsmagt, der ifølge marxistisk teori langsomt ville opløse sig selv efterhånden som samfundet fik mere socialistiske produktivformer, eller om det socialistiske samfund skulle opnås gennem folket selv - gennem de arbejdende massers egne faglige organisationer og sammenslutninger. Mikhail Bakunin, skrev dette om kommunismen i ''The Paris Commune and the State Idea'' i [[1871]]:
 
{{citat2|Kommunismen kan jeg ikke fordrage, da det er en nagation af frihed, og uden frihed kan jeg ikke forestille mig noget sandt menneskeligt. Jeg afskyr kommunisme, fordi det koncentrerer samfundets styrker i Staten, og bortødsler denne styrke i sin tjeneste: fordi den placerer al ejendom i Statens hænder, hvorimod mit princip er afskaffelsen af Staten selv.<ref>Mikhail Bakunin,The Paris Commune and the State Idea, 1871</ref> }}
 
Bakunin advarede meget imod, at marxisternes ønske om brug af en centraliseret statsmagt ville føre til opkomsten af et [[teknokrati]] (ekspertstyre), og mange anarkistiske tænkere har sidenhen i historien peget på [[sovjetunionen]]s udfald for ar bekræfte de anarkistiske ideer om, at magt korrumperer og man kun ville kunne skabe frie samfund fra bunden og gennem folket selv.
 
==Litteraturhenvisninger==
* Bakunin, Mikhail: ''Autoritet eller selvforvaltning?'', 1979, Borgens forlag, Udvalgte skrifter. ISBN 87-418-4821-7
 
==Fodnoter==
{{Reflist}}
 
[[Kategori:Anarkisme]]
 
[[ca:Anarcocol·lectivisme]]
[[de:Kollektivistischer Anarchismus]]
[[el:Αναρχοκολεκτιβισμός]]
[[es:Anarquismo colectivista]]
[[eo:Anarki-kolektivismo]]
[[fr:Collectivisme libertaire]]
[[he:אנרכיזם קולקטיביסטי]]
[[ja:集産主義的無政府主義]]
[[no:Anarkokollektivisme]]
[[pl:Anarchizm kolektywistyczny]]
[[pt:Anarquismo coletivista]]
[[ru:Анархо-коллективизм]]
[[sk:Anarchokolektivizmus]]
[[sl:Anarho-kolektivizem]]
[[tr:Kolektivist anarşizm]]