Romerske republik: Forskelle mellem versioner

Således sad senatorerne på de fleste jordbesiddelser, imens de tidligere bønder søgte til byerne, da det var næsten umuligt at konkurrere med slaverne med hensyn til prisen på arbejdskraft (hvad er mindre end intet?). Men selv i byerne var der, som resultat af de mange krige, slaver overalt, så også her var det vanskeligt for det menige folk at klare sig. Disse borgere blev hvad man kaldte et byproletariat og var naturligvis en belastning for samfundets økonomi, for ikke at sige for senatorernes selvopfattelse (hvis man ejer det meste af den kendte verden, er det lidt træls at gå ud på gaden og se, at der flyder med fattige. Det føles måske ligefrem som en personlig fornærmelse). Disse faktorer førte frem til, at [[folketribun]]en Tiberius Gracchus i [[133 f.Kr.]] foreslog en jordreform. Denne reform skulle i al sin enkelhed begrænse antallet af hektar ''ager publicus'' den enkelte kunne fremleje fra staten. Det drejede sig om en begrænsning på 500 ''[[jugera]]'' land. Den overskydende jord, som allerede var i nobilitetens – såvel senatorer som riddere – besiddelse, skulle så konfiskeres af staten, og en tremandskommission skulle nedsættes for at fordele den ud til de jordløse i bidder af 30 ''jugera,'' som så skulle betale en minimal leje, der skulle give dem mulighed for at oprette landbrug.

 

 

== Fra 122 til 31 f.Kr. ==