Joel Ballin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m katfix
+ portræt mm
Linje 1:
[[Fil:Joel Ballin 1822-1885 02.jpg|thumb|200px|Joel Ballin]]
'''Joel Ballin''' ([[22. marts]] [[1822]] i [[Vejle]] - [[21. marts]] [[1885]] i [[København]]) var kobberstikkeren dansk [[kobberstik]]ker, og med til at udviklede fagets metoder med "[[kemitypi]]" og "maniéremanière mixte" og var desuden medstifter af kunstforeningen ''[[Kunstnerforeningen af 18. november]]'' .
 
Joel eller, som han i udlandet kaldte sig, John Ballin, var søn af købmandlysestøber JosefJoseph Joel Ballin og Hanne Behrend, født Peiser. I sit 11. år kom han til København for at uddannes til maler, men da han måtte arbejde for sit livsophold, gik studierne ved [[Kunstakademiet]] kun langsomt, og han var 20 år gammel, inden han kom ind på Modelskolen. Året før, [[1841]], havde han udstillet ''Procession i Synagogen ved Løvsalsfesten''. Ballin nævnes som en af ophavsmændene til dannelsen i [[1842]] af [[Kunstnerforeningen af 18. november]]. En nylig opfunden teknik, kemitypien, tiltrak sig hans opmærksomhed, og han medvirkede i [[Leipzig]], hvortil han rejste [[1846]], til metodens udvikling i samarbejde med dens opfinder, den danske [[fotograf]] [[Christian Piil]], i det han håbede ved den lettere at skabe sig en stilling. For at fuldende sin uddannelse rejste han i 1846 til Leipzig, hvor det snart gik op for ham, at han ikke kunne nå nogen fuldkommenhed i sit fag, uden at han gennemgik en grundig skole i gravørkunsten. Nogle prøver af kemitypi, som han udstillede i [[1848]], viste så meget anlæg, at den[[Den Reiersenske Fond]] gav ham understøttelse til at rejse til [[Paris]], hvortil han kom [[5. oktober]] 1848, og han havde måske næppe nogensinde forladt denne stad, hvis [[Fransk-preussiske krig|krigen]] i [[1870]] ikke havde drevet ham til [[London]]. I Paris fuldendte han den uddannelse i det egentlige kobberstik, som han havde begyndt i Leipzig, og 2 i [[1850]] udstillede kobberstik henlededehenledte akademietsAkademiets opmærksomhed på ham som en mand, hvis udvikling i kunstnerisk retning det var værd at støtte. Han fik 600 [[rigsdaler]] årlig i 2 år af akademietAkademiet og i 1853 350 rigsdaler fra kultusministeriet[[Kultusministeriet]]. Det lykkedes ham herved ikke alene at vinde navn i sit fag, men også at sikre sin stilling således, at han i september kunne rejse til København og ægte Helene Levin, datter af købmand A.Assor Levin og Susanna født Cohn.
 
Hans første større kobberstik var ''Le maitre d’école'' efter [[Adriaen van Ostade]] og ''En ung Pige'' efter [[Jan Victor]], begge fra [[Louvre]]s samling. I Paris foretrak forlæggerne imidlertid, at stikkene udførtes i stålplader, i det disse bedre tåle det større tal af aftryk, som de havde brug for, og Ballin måtte derfor lægge sig efter en, til den hårdere plade tillempet, arbejdsmåde, en maniéremanière mixte, en blanding af [[radering]], gravstik og roulet, som i høj grad gengav stoflighed og var de franske kunstneres foretrukne. Han beholdt også det gamle udtryk "Kobberstikkobberstik" for sine blade. Af hans stik, hvori han med stor dygtighed gengiver de forskellige maleres foredrag og stil, kan fremhæves: ''Daaben'' efter [[Knaus]], 2 sidestykker efter [[Gustave de Brion]], ''Bordbøn'' og ''Bryllup'' (1862), 2 andre efter [[Protais]], ''Før Slaget'' og ''Efter Slaget''. Ved udstillingen i Paris i [[1861]] vandt han en guldmedalje af 3. klasse, og efter at en større samling af hans blade havde været udstillet på [[Charlottenborg]] i 1862, udnævntes han til [[Ridder af Dannebrog]]. Af hans arbejder i London, hvor han opholdt sig fra 1870-[[1883|83]], kan fremhæves: [[Edwin Long]], ''The pool of Bethesda'', et blad, han sendte kunstakademietKunstakademiet som tak for, at han i [[1877]] til anerkendelse af hans kunstneriske virksomhed var optagenblevet optaget blandt dets medlemmer, samt ''Af Inkvisitionens Annaler'' efter samme kunstner, [[C. Hoff]], ''Tartuffe'', og [[James Tissot]], ''Les Adieux''.
 
I 1883 kaldtes Ballin til København for at uddanne yngre kobberstikkere og for at stikke efter mere fremtrædende danske kunstværker. Han havde allerede tidligere for kunstforeningenKunstforeningen udført et par mindre blade efter danske kunstnere ([[Carl Bloch]], [[Axel Helsted]], [[Martinus Rørbye]]), men nu udførte han 2 store blade, C. Bloch, ''Biskop Rønnov forsvares af Hans Tausen mod Almuens Angreb'', efter maleriet i universitetetsUniversitetets festsal, og [[Wilhelm Marstrand|Marstrand]], ''Christian IV på Trefoldigheden'', efter maleriet i gravkapellet ved [[Roskilde Domkirke]]. Men det sidste blad var ikke fuldt færdigt til trykning, da døden bortrev ham efter få dages sygdom 21. marts 1885. At uddanne nogen skole i den korte tid, det forundtes ham at leve i fædrelandet, har der naturligvis ikke kunnet være tale om.
 
Han er begravet på [[Mosaisk Nordre Begravelsesplads]].
 
{{DBL