Gys: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Sabbe (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 87.56.138.206 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 12:
Gysergenren eller rædselsromanen opstod i [[romantikken]], en periode præget af dualisme og idealisme. Det ubevidste, instinkterne samt de naturlige og dyriske lyster lå i stærk kontrast til det fine og fornuftige borgerlige liv, som alle levede efter eller prøvede at opnå. Gysergenren baserede i høj grad på de dyriske drifter og havde til formål at fremhæve de inderste lyster i mennesket.
Gysergenren har en meget tids- og samfundstypisk karakter der har ændret og udviklet sig i takt med samfundets egen udvikling.
I sit udspring spillede gyseren på det dyriske og i de første rædselsromaner var det ofte den uskyldige svage kvinde der blev overfaldet af en dyrisk mandsperson og udsat for adskillelige lidelser. Gyset blev en direkte kilde til de undertrykte og tabubelagte følelser i mennesket. Lysterne og instinkterne blev omtalt på helt nye måder og det monstrøse, farlige og ukendte blev alle begreber der herskede i rædselsromanerne.
Netop disse nye aspekter af menneskets inderste jeg, var hovedkilden til gysets popularitet blandt befolkningen.
Ifølge Freud var netop gysergenren en ventil for vores fortrængte følelser og lyster, det forbudte. Samfundet tillod ikke nogen form for udlevelse af de indre lyster og i høj grad seksualiteten. Det mennesket fortrænger er de følelser og fantasier, som ikke kan accepteres af samfundet og det er som sagt seksualiteten, men også aggressioner og angst. Med tiden bliver det fortrængte, hvad enten det er lyst eller ulyst, behæftet med angst, fordi det er forbudt. Disse skjulte lyster kan kun vise sig i forklædning, og gysergenren er en af de forklædninger.
Gyset har med tiden omformet sig og er begyndt at behandle det monstrøse og farlige på en ny måde. Efter at man i halvfemserne fik helt nye visuelle midler og kunne skabe overdrevne blodige effekter og velanimerede monstre, har det direkte og konkret monstrøse mistet sin værdi.
Det moderne gys benytter sig i højere grad af psykologiske aspekter og de psykologiske mekanismer der er årsag til aggressionerne hos de monstrøse personer.
Det er ikke længere morderens eller monstrets farlige udseende og vilde dyriske adfærd der skaber gyset, men hans motiv. Det er ikke længere populært med en massemorder, der uden grund eller årsag, blot slagter et lille bysamfund.
I det moderne gys skal handlingen for gyserfortællingen stadig foregå i et lille lukket samfund, men nu skal den monstrøse person være på samme niveau som indbyggerne.
Den monstrøse er en normal mand med psykiske lidelser og har et gennemført og gennemtænkt motiv. Der er kommet en årsag og en grund til hans mord og handlinger, og disse forårsages af en psykologisk brist.
Dette giver det monstrøse en karakter som ukontrollerbar og ufornuftig. Det moderne gys spiller på at morderen kan være hvem som helst i nabolaget. Et grundlæggende træk er at vi alle har det monstrøse i os og under de forkerte psykologiske omgivelser, kan det komme op til overfladen.
Dette betød for gyserhistorien at enhver var et potentielt offer, ingen kunne vide sig sikre.
Vi kan på den måde bedre identificere os selv med miljøet og det giver en større følelse af frygt. Det nære trygge samfund bliver pludselig forvandlet til uhyggeligt sted.
Som før nævnt, udsprang gyset i en periode præget af dobbelthed og netop denne dobbelthed fik i særdeleshed magt i en sidegren til det moderne gys. Denne gysergenre kaldtes selvransagelsens gys og veksler mellem drømmeverdenen og virkeligheden. Denne dualisme giver det velkendte mareridtsagtige gys, hvor det bliver vanskeliggjort for læseren hvad der er drøm og virkelighed.
De mest centrale træk ved vor tids gyser er det normløse og det amoralske. Samfundet og virkeligheden fremstilles ofte som noget tilfældigt, usammenhængende, kaotisk og fragmenteret. Samfundets sammenbrud skildres ofte, og man ser hvad narcissismen og hensynsløsheden kan forårsage. Gysergenren fungerer i dag som en slags pessimistisk samfundsspådom.
Volden i en gyser bliver præsenteret som et produkt af det borgerlige samfund og den borgerlige kernefamilie. Gyserens livssyn og holdninger til det moderne liv og samfundet er overvejende negative.
Det enkelte individ og det isolerede lille samfund er ofte i centrum, et miljø hvor samfundet og autoriteter ikke kan beskytte os. Den overordnede "ideologi" i gysergenren bringer budskabet om, at alle skal klare sig selv.
I nutidens gyser bliver offeret stillet magtesløst op overfor det monstrøse. Det monstrøse er ufornuftigt og kan ikke tales til fornuft.
Den moderne gyser skaber en atmosfære af angst gru og skræk. Gysergenren spiller på at angsten er ubevidst tilstede i os i form af undertrykte lyster og drifter. Det er disse forbudte og amoralske tanker, gysergenren vækker i os.
Det vigtigste aspekt af gysergenren er angsten. Angsten er en stærk ulystbetonet tilstand, der forårsages af manglende forståelse eller grundlag for en handling eller et objekt. Netop angsten bliver vakt til live når gyset berører vores fortrængte følelser. Når gyset udspiller sine amoralske aspekter og fremstiller det monstrøse som ufornuftigt og ukontrollabelt, mangler vi forståelse og grundlag for at forklare det der sker. Netop denne mekanisme frembringer angsten der ligger og ulmer i vores underjeg. Angsten kan derfor både udløses af indefra kommende driftsimpulser såvel som fra udefrakommende omstændigheder.
Det dualistiske samfund og psykologiske gys kommer i særdeleshed til skue i bogen American Psycho. Her lever den rolige fornuftige handelsmand Patrick et succesfuldt liv og ligner en person vi alle gerne vil identificere os med. Vi ser hvordan han pludselig og helt uventet bliver omdannet til en psykodelisk slagter, da han får en kvinde ind i sin lejlighed.
Hans psykiske brist løber af med ham og det nære trygge miljø vi er blevet introduceret for bliver til et mareridt.
Vi bliver bange for den ufornuftige monstrøses adfærd, der ikke handler for nogen grund eller årsag, blot ud fra en psykisk brist. Situationen spiller på at vi kan identificere os med den velkendte situation vi bliver indledt til, og at vi pludselig føler os udsat, da denne psykiske brist er ukontrollabel. Enhver tilfældig kan blive hans næste offer.
Vi mangler forståelse for morderens adfærd og handling og dette giver os følelsen af angst.
Gyset originale karakter med det seksuelle overfor det dyriske, kan ses i filmklippet fra Psycho. Her har vi gysets velkendte seksualitet der er en lyst i os alle, og vi identificerer os og tiltrækkes straks af den nøgne kvinde i badet. Pludselig dukker den monstrøse og ufornuftige morder op og kvinden er totalt magtesløs. Man ved at morderen er der, modsat offeret. Det dyriske mord bliver understøttet af filmiske virkemidler i form af taktfast musik og stille og rolig konfliktoptrapning.
Gysergenrens mareridtsagtige karakter kan man se i Manden med plæneklipperen. Her oplever vi en mands psykiske brist der giver ham en mareridtsagtig episode hvor vi ikke er i stand til at kende forskel på virkelighed og drøm. Manden i novellen oplever i sine tanker, at han bliver jaget af en plæneklipper og en underlig nøgen skabning. Vi kan ikke finde logik eller forklaring på den uvirkelige hændelse og dette fremkalder angsten hos os. Vi ser at en ganske normal dagligdags situation bliver forvandlet til et mareridt. Dette trygge og velkendte miljø, med en villahave og et parcelhus er noget vi alle genkender. Det er identifikationen og det uforklarlige, samt det udviskede skel mellem drøm og virkelighed der bliver benyttet som virkemidler til frembringelse af vores angst.
Gysergenren spiller som sagt på vores forbudte og amoralske drifter og lyster og virker på den måde spændende og nervepirrende. Det er denne driftsventil vi tiltrækkes af. Gysereren er det sted hvor vi kan åbne op for vores fortrængte og forbudte følelser.
Vi ønsker at udfordre skæbnen bevidst gennem angstskabende aktiviteter. Vi tiltrækkes ligefrem af det "farlige". Vi kan lide at udsætte os for gyset og på den måde vække den ubevidste angst til live i os. På den måde får vi lukket op for vores driftsventil i vores undertrykte jeg.
Vi udsætter os for gyset i trygge og sikre omgivelser hvor vi ved at det ukontrollerede gys og det ufornuftige monstrøse ikke kan nå os. Vi reagerer alligevel følelsesmæssigt på gyset, nogle følelser der er kombineret af angst og lyst. De ubevidste konflikter anerkendes på en kontrolleret og acceptabel måde og ligesom drømme, er gyset en forløsning af fortrængte følelser.
Vi er fascinerede af det ukendte, og den verden, som vi ikke kan leve i. På den måde udlever vi gennem gyserfilm og gyserlitteratur en verden, som ikke er mulig. Gennem gysergenren oplever vi en anden verden og andre liv, som vi kan identificere os med. Vi identificerer os med angsten, råbene om hjælp, skrækken osv. Det får os til at føle os som ”andre” mennesker.
Gysergenren er en forklædning for vores undertrykte og amoralske lyster og drifter. Gyseren giver os et rum hvor vi kan udleve og behandle vores inderste følelser i form af angst.
| |||