Menander: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Mere om Menander. |
Nordfra (diskussion | bidrag) Om hans værker, set med nutidens øjne. |
||
Linje 1:
[[Fil:Menander Chiaramonti Inv1453.jpg|thumb|Buste af Menander.]]
'''Menander''' ([[oldgræsk|græsk]]: Μένανδρος, ''Ménandros;'' ca. 342-291 f.Kr.) var en [[oldtidens Grækenland|græsk]] [[dramatiker]]. Han er den mest velkendte repræsentant for perioden "ny komedie" i den [[athen]]ske [[komedie]]tradition.
==Liv== Menander var søn af velstående forældre; hans far Diopeithes identificeres af nogle med dén athenske hærfører og guvernør, som er kendt fra [[Demosthenes]]' tale ''De Chersoneso.'' Han arvede antagelig sin smag for komedie fra sin onkel, komediedigteren Alexis, som skal have efterladt sig 245 værker. Ifølge [[Plutark]] døde Alexis på scenen i en alder af 106 år, men det eneste, der har overlevet af hans skrivekunst, er fyndord som "Hvordan kan det være, at kogebøger sælger bedre end [[Homer]]?", "Den eneste kur for kærlighedens sygdom er [[prostitution|prostituerede]]", og "Menneskelivet er helt skørt". En anden inspirator kan have været Menanders lærer, [[Theofrastos]], der i sit værk ''Karaktererne'' beskrev ulige typer som man oplever dem på scenen, så som "pralhalsen" og "bøllen". <ref>Stuart Kelly: ''The book of lost books'' (s. 56), Random House, New York 2005, ISBN 1-4000-6297-7</ref> Menander debuterede med stykket ''Dyskolos'' (oversat med ''[[Misantropi|Misantropen]]'' eller ''Gamle kværulant'') under dramafestivalen i 317 f.Kr.
==Genopdagelse==
I [[1905]] blev fragmenter fra fem af Menanders skuespil, blandt andet ''Dyskolos'', opdaget under udgravningen af Flavius Dioskoros' bolig <ref>http://books.google.no/books?id=8-M9TnEYKXIC&pg=PA151&lpg=PA151&dq=flavius+dioskoros&source=bl&ots=oWJn83vtWu&sig=M88CXINGjf47c3IzZ__PhVWXIHk&hl=no&ei=ES7ITJzFAY2YOsvLjfAI&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CBwQ6AEwAA#v=onepage&q=flavius%20dioskoros&f=false</ref> i landsbyen Aphrodite i [[Egypten]]. I en stor krukke fandt man et bundt af [[papyrus|papyri]] fra 400-tallet. Det fik navnet "Cairo Codex". Et halvt århundrede senere kom "Bodmer Codex" for en dag med nærmest det komplette ''Dyskolos''. Stykket blev genopført af [[BBC]] fredag 30.oktober [[1959]], og vakte nærmest [[skandale]]. Selv om det drejede sig om et ungdomsværk, enedes anmelderne om karakteristikker som "tyndt og forudsigeligt". Det blev ikke bedre, efterhånden som flere værker blev oversat. Et af Menanders yndlingsopsæt gik efter mønstret "Hov, jeg fik vist voldtaget nogen i går aftes," hvorefter offer og voldtægtsmand opdager, at de er hinandens store kærlighed, og forenes i ægteskab. Forfatteren, der var kendt for sine stykkers "troværdighed", baserede ofte sine stykker på usandsynlige afsløringer om forældreløses ophav, og [[incest]], man lige fik undgået. Det græske samfund på Menanders tid, efter borgerkrig og [[Alexander den store]]s aggression, kan have haft en overflod af forældreløse, men det var næppe en gængs erfaring, at de mennesker, de voksede op blandt, derefter viste sig at være deres rigtige forældre, uden at partnerne tidligere havde genkendt hinanden. Menander, som historien havde anset som et tabt [[geni]], viste sig, da hans værker blev genfundne, at være en pinlig middelmådighed. <ref>Stuart Kelly: ''The book of lost books'' (s. 58-9)</ref>
==Henvisninger==
| |||