Kinas kommunistiske parti: Forskelle mellem versioner

'''Kinas kommunistiske parti''' ([[simplificeret kinesisk]]: 中国共产党, [[traditionel kinesisk]]: 中國共産黨, [[pinyin]]: Zhōngguó Gòngchǎndǎng) er det styrende [[politik|politiske]] [[politisk parti|parti]] i [[Folkerepublikken Kina]]. Partiet blev stiftet i maj [[1920]], (efteri [[Moskva]]efterdønningerne i augustaf [[19194. maj-bevægelsen]],. efterDele af den nyekinesiske sovjetregeringbefolkning dannede komintern; Den Kommunistiske Internationaledebatterede, forgennem at anstifte revolutionbøger og påvirkejournaler, politikkenEuropa's verdensocialistiske over i Moskvas interesseideer, iværksatteherunder et[[Bolsjevik|bolshevismen]]<ref>{{harvtxt|Huang|1965|p=8}}</ref>. omfattende,Det hemmeligtvar programen tilkontakt aktionermellem og[[Komintern]] omvæltninger iog [[KinaLi Dazhao]], hvilketi blevmaj indledningen1920, som førte til 3partiets stiftelse og årtierssamtidige støtteindlemmelse i formdet afinternationale penge,netværk mandskabaf ogkommunistiske våbenpartier ([[Komintern]])<ref>{{harvtxt|Spence|1990|p=320}}</ref>. ogPartiet kæmpedeblev modkortvarigt allieret med [[Kuomintang]], (Kinasunder nationale[[Sun folkeparti)Yat-sen]], idog denafbrudt efter [[kinesiske borgerkrigShanghai-massakren]], deri endte1927<ref>{{harvtxt|Spence|1990|p=357}}</ref>. medHerefter partietkom somKina vinderud i denen [[kinesiskeborgerkrig revolution]].mellem MedKKP mereog endKuomintang, 70der millionervarede medlemmerindtil er1. partietoktober det1949, størsteda partiMao iTse-Tung verdenerklærede grundlæggelsen af [[Folkerepublikken Kina]].

Fra [[1960'erne]] og frem til [[Mao ZedongTse-Tung]]s død var KKP en væsentlig inspirationskilde for den internationale [[kommunisme]]. Partiet udviklede en politik og et sæt idéer, kendt som [[maoisme]], der i 1960'erne og [[1970'erne]] repræsenterede en gren af kommunismen, der var i opposition til [[Sovjetunionen]]s kommunisme. Efter Maos død i 1976 og [[Deng Xiaoping]]s endelige magtovertagelse bevægede partiet sig i retning af "kommunisme med kinesiske kendetegn", der forandrede den kinesiske ideologi i retning af en mere åben [[markedsøkonomi]]. Ingen ledere af Kina har siden Mao haft den samme grad af [[personkult]] omkring sig, og den politiske linje for Kinas kommunistiske parti er en forhandlet position, hvor en stor venstrefløj betragter store dele af den førte politik som kapitalistisk.

KKP støtter fortsat en [[etpartistat]], men mange observatører finder, at partiet kun i begrænset omfang kan betegnes som et [[marxisme|marxistisk]] parti. Mange mener, at partiet i stigende grad legitimerer sit eget lederskab med nationalisme frem for med marxisme. Især bevægelserne for taiwanesisk selvstændighed og tibetansk selvstændighed har været kritiske, ligesom forholdet til [[Japan]] ved flere lejligheder er blevet presset af den kinesiske [[nationalisme]].