Nordisk mytologi: Forskelle mellem versioner

For vikingetiden er det svært, at lave en klar geografisk afgrænsning af Norden, og derved for mytologiens udbredelse. Grænserne var flydende, og når man bevægede sig væk hjemmefra blev de kulturelle forskelle større, og gradvist nåede man ind i et nyt kulturområde. Men trods de store lokale differencer fandtes der en særskilt mytologi og kultur, der i blev holdt sammen af det fælles nordiske sprog. Overordnet set udgør den nordiske mytologi et relativt homogent semantisk univers, der igen er del af et større [[germansk]] fællesskab, og længere ude [[indoeuropæisk]].<ref>Schjødt (2007) s. 38-44</ref>

 

 

Billeder fra [[Nordisk bronzealder|bronzealderen]] kan forestille tidlige udgaver af kendte guder; fx er den store mand, som bærer en økse, og som kendes fra flere [[helleristning]]er, blevet identificeret med Thor. Men de kan ikke tolkes vha. af fx [[eddadigt]]e, og derfor kan der ikke etableres en sikker forbindelse mellem [[Religion i nordisk bronzealder|bronzealderens]] og vikingetidens mytologi.<ref>Holtsmark (1989) s. 12</ref> De tydelige paralleller mellem [[solvognen]] og [[Skinfaxe]]myten kan muligvis tolkes som en årtusinder gammel ’’efterklang’’ i vikingetiden.<ref>Ström (1985) s. 21</ref> Fra [[jernalder]]en er der overleveret få og fragmentariske levn til germanske forestillinger og myter, og ud fra dem, kan der påvises en tydelig kontinuitet mellem religionen blandt sydgermanerne fra 1. århundrede e.v.t. til nordgermanerne omkring 1000 e.v.t. Det er blevet påvist på baggrund af [[ikonografi]]ske studier af det arkæologiske materiale en tydelig litterær og motivmæssig kontinuitet fra 500-tallet til 1200-tallet i et område der omfattede Sverige, Norge, Danmark og England. Arkæologen Lotte Hedeager mener, at det tyder på, at de vigtigste myter i den nordiske mytologi grundlæggende blev overleveret i nogenlunde uændret form gennem hele perioden.<ref>Hedeager (1999) s. 134</ref> Sandsynligvis var den i begyndelsen af perioden kun udtryk for en tradition, der var udbredt indenfor en fåtallig aristokratisk sfære, som først senere spredte sig til den brede befolkning i i hvert fald Norge og Island.<ref>Andrén (1991) s. 32</ref> Den germanske kultur var ikke den eneste, der påvirkede den nordiske. Komparative studier har bl.a. vist, at den nordiske mytologi også indeholder elementer fra såvel [[keltisk mytologi]] som [[samisk religion|samisk]] eller snarere [[finsk-ugrisk religion|finsk-ugrisk mytologi]]; indtil middelalderen var finsk-ugrisk kultur udbredt langt ned i Sydsverige og Norge. Intet tyder dog på, at samisk [[bjørnekult]], [[laksekult]] og samiske jagtguder var udbredte i den nordiske kultur.<ref>Steinsland (2005) s. 22-26</ref>

 

[[Fil:Dagr by Arbo.jpg|thumb|200px|''Dagr'', maleri af [[Peter Nicolai Arbo]], 1874. [[Dag (nordisk mytologi)|Dagr]] var en mytologisk personifikation af dagen, der sandsynligvis aldrig blev dyrket som en egentlig guddom.]]

== Karaktér ==

Før [[Religionsskiftet i Norden|religionsskiftet]] fandtes der ikke nogen egentlige religiøse institutioner og heller ingen doktriner og kanoniske værker, derfor blev der aldrig udviklet et sammenhængende religiøst system. Den germanske religion var altså ikke nogen egentlig [[religion]] i den moderne betydning. De nordiske myter har i stedet udviklet sig fra en [[folkereligion|etnisk religion]], som ikke havde haft en grundlægger, men i stedet havde sit udspring i lokale traditioner og forestillinger. Mytologien var derfor et uensartet netværk af [[myte]]r og [[legende]]r, som blev delt af en større befolkningsgruppe, der sprogligt dog var beslægtede med hinanden. Det betyder også, at der fandtes mange forskellige og parallelle versioner af de samme grundmyter. Denne mytologi blev i sin traditionelle form gengivet mundtligt i [[poesi|poetisk]] form. De enkelte [[ritual]]er, navne på overnaturlige væsener og fortællinger om dem fandtes ikke i en fast nedskrevet form, og de varierede mellem derfor de forskellige germanske stammer, både i tid og rum. Mytologien fungerede i sammenhæng med [[Ritualer i Nordisk religion|ritualerne]], men havde i realiteten kun lidt at gøre med [[tro]], som det kendes fra fx kristen [[teologi]]. I det før-kristne samfund var religionen mere et spørgsmål om tradition og sædvane, og om et liv i samspil med andre mennesker og naturen og de kræfter, man mente beboede den. Myterne var derfor med til at sætte ritualerne ind i en overordnet [[Nordisk kosmologi|kosmologisk]] ramme.