Forskel mellem versioner af "Nordisk mytologi"

26 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
→‎Karaktér: ændrer overskrift
(→‎Karaktér: ændrer overskrift)
[[Fil:Dagr by Arbo.jpg|thumb|200px|''Dagr'', maleri af [[Peter Nicolai Arbo]], 1874. [[Dag (nordisk mytologi)|Dagr]] var en mytologisk personifikation af dagen, der sandsynligvis aldrig blev dyrket som en egentlig guddom.]]
 
== Karakteristik i forskningshistorien ==
== Karaktér ==
Før [[Religionsskiftet i Norden|religionsskiftet]] fandtes der ikke nogen egentlige religiøse institutioner og heller ingen doktriner og kanoniske værker, derfor blev der aldrig udviklet et sammenhængende religiøst system. Den germanske religion var altså ikke nogen egentlig [[religion]] i den moderne betydning. De nordiske myter har i stedet udviklet sig fra en [[folkereligion|etnisk religion]], som ikke havde haft en grundlægger, men i stedet havde sit udspring i lokale traditioner og forestillinger. Mytologien var derfor et uensartet netværk af [[myte]]r og [[legende]]r, som blev delt af en større befolkningsgruppe, der sprogligt dog var beslægtede med hinanden. Det betyder også, at der fandtes mange forskellige og parallelle versioner af de samme grundmyter. Denne mytologi blev i sin traditionelle form gengivet mundtligt i [[poesi|poetisk]] form. De enkelte [[ritual]]er, navne på overnaturlige væsener og fortællinger om dem fandtes ikke i en fast nedskrevet form, og de varierede mellem derfor de forskellige germanske stammer, både i tid og rum. Mytologien fungerede i sammenhæng med [[Ritualer i Nordisk religion|ritualerne]], men havde i realiteten kun lidt at gøre med [[tro]], som det kendes fra fx kristen [[teologi]]. I det før-kristne samfund var religionen mere et spørgsmål om tradition og sædvane, og om et liv i samspil med andre mennesker og naturen og de kræfter, man mente beboede den. Myterne var derfor med til at sætte ritualerne ind i en overordnet [[Nordisk kosmologi|kosmologisk]] ramme.
 
4.532

redigeringer