I [[1905]] blev fragmenter fra fem af Menanders skuespil, blandt andet ''Dyskolos'', opdaget under udgravningen af Flavius Dioskoros' bolig <ref>http://books.google.no/books?id=8-M9TnEYKXIC&pg=PA151&lpg=PA151&dq=flavius+dioskoros&source=bl&ots=oWJn83vtWu&sig=M88CXINGjf47c3IzZ__PhVWXIHk&hl=no&ei=ES7ITJzFAY2YOsvLjfAI&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CBwQ6AEwAA#v=onepage&q=flavius%20dioskoros&f=false</ref> i landsbyen Aphrodite i [[Egypten]]. I en stor krukke fandt man et bundt af [[papyrus|papyri]] fra 400-tallet. Det fik navnet "Cairo Codex". Et halvt århundrede senere kom "Bodmer Codex" for en dag med nærmesten detnæsten komplettekomplet udgave af ''Dyskolos''. Stykket blev genopført af [[BBC]] fredag 30.oktober [[1959]], og vakte nærmest [[skandale]]. Selv om det drejede sig om et ungdomsværk, enedes anmelderne om karakteristikker som "tyndt og forudsigeligt". Det blev ikke bedre, efterhånden som flere værker blev oversat. Et af Menanders yndlingsopsæt gik efter mønstret "Hov, jeg fik vist voldtaget nogen i går aftes," hvorefter offer og voldtægtsmand opdager, at de er hinandens store kærlighed, og forenes i ægteskab. Forfatteren, der var kendt for sine stykkers "troværdighed", baserede dem ofte sine stykker på usandsynlige afsløringer om forældreløses ophav, og [[incest]], man ligemed nød og næppe fik undgået. Det græske samfund på Menanders tid, efter borgerkrig og [[Alexander den store]]s aggression, kan have haft en overflod af forældreløse, men det var næppe en gængs erfaring, at de mennesker, de voksede op blandt, derefter viste sig at være deres rigtige forældre, uden at partnerneparterne tidligere havde genkendt hinanden. Menander, som historien havde anset som et tabt [[geni]], viste sig, da hans værker blev genfundne, at være en pinlig middelmådighed. <ref>Stuart Kelly: ''The book of lost books'' (s. 58-9)</ref>
