Kystforsvarsskibet Peder Skram: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m småjusteringer
Linje 32:
| fly=
}}
'''Peder Skram''' var et dansk pansret krigsskib, oprindeligt betegnet som "pansret kystforsvarsskib", fra 1912 blot "kystforsvarsskib", fra 1922 som "orlogsskib" og endelig fra 1932 som "artilleriskib". Med de tre skibe af ''Herluf Trolle''-klassen fik Marinen endelig den serie homogene panserskibe, man havde ønsket i flere år. I forhold til det fem år ældre søsterskib ''Olfert Fischer'' var der kun foretaget mindre ændringer, og de tre skibe lignede hinanden så meget, at Marinen malede ringe på skorstenene for at skelne mellem dem. ''Peder Skram'' var pansret med cementeret nikkelstål fra [[Krupp]], der havde stor modstandskraft. 24 cm kanonerne (fra Bofors i Sverige) kunne række 15.200 m mod 13.700 m i ''Olfert Fischer'', og skudhastigheden var øget fra 1,8 til 3 skud pr. minut. De mellemsvære 15 cm kanoner (også fra Bofors) havde længere kanonløb og havde øget rækkevidden fra 10.400 til 14.300 m, mens skudhastigheden fortsat var 7 skud pr. minut<ref>Steensen, s. 325</ref>. Skibet var opkaldt efter den danske adelsmand og admiral [[Peder Skram]].
 
[[Fil:Peder Skram (1908) Plan.jpg|thumb|left|250px|Planen viser de svære kanontårne for og agter. Der er kahytter og messe for underofficerer i forskibet, banjer (opholds- og soverum) for matroser både for og agter, og messe og kahytter for officererne i agterskibet.]]
 
''Peder Skram'' var pansret med cementeret nikkelstål fra [[Krupp]], der havde stor modstandskraft. 24 cm kanonerne (fra Bofors i [[Sverige]]) kunne række 15.200 m mod 13.700 m i ''Olfert Fischer'', og skudhastigheden var øget fra 1,8 til 3 skud pr. minut. De mellemsvære 15 cm kanoner (også fra Bofors) havde længere kanonløb og havde øget rækkevidden fra 10.400 til 14.300 m, mens skudhastigheden fortsat var 7 skud pr. minut<ref>Steensen, s. 325</ref>. Skibet var opkaldt efter den danske adelsmand og admiral [[Peder Skram]].
 
== Tjeneste ==
''Peder Skram'' søsattes fra [[Orlogsværftet]] den [[2. maj]] [[1908]] (nybygning nummer 99) som det tredje panserskib af [[Herluf Trolle-klassen]]. Kommandohejsningog med kommandohejsning i 1909. DeltogSkibet deltog i 1912 i eskorten ved afhentningen af [[Frederik 8.|Kong Frederik 8.]]'s lig i [[Travemünde]]. Skibet fik i sine første år en aktiv karriere i Marinen, og deltog både i sommer- og vintereskadrer.

Under [[1. verdenskrig]] udgjorde det''Peder Skram'' sammen med sine to søsterskibe og ''Skjold'' rygraden i den sikringsstyrke, der bevogtede de danske minefelter og markerede den danske neutralitet. Marinens store enheder gjorde på skift tjeneste i 1. eskadre i [[Øresund]] og 2. eskadre i [[Storebælt]]. I mellemkrigstiden var ''Peder Skram'' kun udrustet få gange. Steensen skriver, at det var som Søværnet ønskede tilsyneladende at spare på sit nye panserskib. Resultatet var også, at ''Peder Skram'' i 1939 var i stand til at gå 15,9 knob, altså samme fart som ved afleveringen 30 år tidligere<ref>Steensen, s. 369</ref>.
 
Det var det eneste skib, der var tilbage af sin klasse ved udbrudet at [[2. verdenskrig]] i 1939. Den [[9. april]] i [[1940]] lå det i [[Frederikshavn]] og kom ikke i kamp. Den [[29. august]] [[1943]] var ''Peder Skram'' oplagt på ''[[Holmen]]'' under [[Mastekran]]en, og klokken 4:35 blev søventilerne åbnet som led i [[Operation Safari|Flådens sænkning]]. og lidtLidt efter klokken 5 lagde skibet sig til rette på bunden med slagside. Fotografier af det sænkede ''Peder Skram'' og Mastekranen er nok det mest kendte motiv fra Flådens sænkning.
 
[[Saltvand]]et ødelagde skibets maskiner, men tyskerne var i stand til at hæve det sænkede skib og slæbte det til Tyskland, hvor det kom til at fungere som artilleriskoleskib. Her blev derdet ikort krigensfør sidstekrigens månederslutning sænket. Efter krigen blev ''Peder Skram'' i 1945 slæbt hjem til [[Flådestation Holmen]], oghvor derdet det indtil det blev ophugget i 1949. Under ophugningen blev det kraftigt pansrede kommandotårn udtaget og opstillet på [[Forsøgsstation Risø]] til brug ved radioaktive målinger.
 
== Se også ==