Den islandske fristat: Forskelle mellem versioner

Den '''Islandske fristat''' ([[Islandsk (sprog)|islandsk]]: ''Þjóðveldið'') var den [[uafhængig stat|uafhængige stat]], der blev etableret på [[Island (ø)|Island]] i [[930]], under detden første samling af [[Altinget]]. I [[1262]] erklærede islændingene sig som den [[Norges regenter|norske konges]] [[vasal]]ler, og landet mistede derved sin selvstændighed. I første halvdel af 10. århundrede bestod befolkningen hovedsageligt af norske emigranter, der havde forladt deres hjemland som følge af [[Harald Hårfager]]s forsøg på at underlægge sig hele Norge.

== Goðorð systemet ==

Den [[middelalder]]lige islandske stat havde en usædvanlig politisk struktur; der var ingen [[konge]] eller fyrste med udøvende magt, i stedet fungerede Altinget både som øverste lovgivende og dømmende organ på det overordnede plan. Landet var inddelt Ii en række forskellige høvdingedømmer, kaldet ''goðorð''. De blev hver ledet af en ''goði'' ([[gode]] eller høvding). I hedensk tid var der tilsyneladende også et nært forhold mellem den religiøse og verdslige magt, da den lokale leder både havde en retslig, politisk og religiøs myndighed i sit eget område. Der er en del usikkerhed om, hvad titlen gode dækker over i det islandske samfund, men kildematerialet peger på en betydning i retning af enten høvding, religiøs leder eller begge dele. Der findes ingen tegn på, at man havde en særskilt præstestand i før-kristen tid, de religiøse ceremonier blev derfor sandsynligvis ledet af en stormand.<ref>Sigurdson (1994) pp. 129-130</ref>

Umiddelbart ændrede forholdet mellem den verdslige og den sakrale magt sig ikke i forbindelse med [[Religionsskiftet i Norden|religionsskiftet]] i Island år [[999]]/[[1000]], men på længere sigt medførte det, i lighed med andre lande i Europa, at der opstod en ny form for ledertype, der legitimerede sin magt vha. af den nye religion. De første kristne præster var som regel også goder, ligesom de ældste kirker blev bygget i tilknytning til en godes gård. Religionsskiftet var en langvarig proces, de kristne institutioner fik fx først adgang til økonomiske ressourcer og dermed magt efter indførelsen af tiende i 1096/97, og først da bliver det muligt at finansiere omfattende kirkebyggeri og etablere en egentlig kirkelig organisation. <ref>Sigurdson (1994) pp. 133-136</ref>

Godens embede var arveligt på mandsiden, men det kunne reelt overdrages eller sælges til tredjeperson. Et ''goðorð'' havde ingen faste geografiske grænser; medlemskab af et ''goðorð'' havde i stedet karaktér af allianceforbund mellem individet og høvdingen, og forholdet kunne Ii teorien ændres når som helst. Systemet var på intet tidspunkt stabilt og antallet af godedømmer ændredes stærkt over tid.<ref>[[Gro Steinsland]]; ''Norrøn religion'' (2005). Oslo (pp. 280)</ref>

== Retssystem ==

Hvis en person ønskede at appellere en beslutning foretaget af [[Ting (folkeforsamling)|tinget]] i hans eget ''goðorð'', så kunne sagen føres for en højere ret. Der fandtes i alt fire regionale retsforsamlinger, som igen var underlagt Altingets ret, som var den højeste retsindstandsretsinstans for hele Island; den bestod af goder fra hele landet.

[[Magnus Magnusson]] betegnede Altinget som en usikker substitut for [[blodhævn]], og det lykkedes kun i ringe grad for institutionen at forhindre [[slægtsfejde]]r i at eskalere. I andre tilfælde kunne beslutninger på tinget blive gennemført relativt hurtigt; et eksempel var beslutningen om at [[Religionsskiftet i Norden#Kristningen af Island|gøre Island til et kristent land]] i år [[1000]] (eller 999). Her blev det besluttet, at alle islændinge skulle [[dåb|døbes]], og at praktisering af den [[nordisk religion|traditionelle religion]] skulle forbydes i den offentlige sfære.

I [[1117]] blev den islandske [[lov (jura)|lov]] skrevet ned for første gang, denne [[lovsamling]] blev siden kaldt [[Grågás]].

Den måde det islandske samfundssystem fungerede på er ramme om fortællingen i flere af de islandske [[saga]]er, som dog enten er blevet nedskrevet sent i frastatensfristatens historie eller efter den mistede sin selvstændighed. I værker som fx [[Njals saga|Njálls saga]] og [[Laxdæla Saga]] findes der mange detaljerede beskrivelser af hvordan retssystemet fungerede i praksis, men det er omdiskuteret, hvor korrekte de i realiteten er. I Njálls saga fortælles der fx om hvordan [[Religionsskiftet i Norden#Kristningen af Island|islændingene antog kristendommen]] på et Altingsmøde i år 999 eller 1000. Andre sagaer, som fx [[Grettis saga]] er eventyr, der ofte bygger på virkelige begivenheder, men som kun fortæller meget lidt eller ingenting om samfundets opbygning..

== Krigsførelse ==

En alliance med en gode betød også, at man var forpligtet til at yde ham militær assistance under konflikter. Godens tilhængere var normalt organiseret i mindre kampgrupper eller [[Kompagni (militær enhed)|kompagnier]], der var baseret på socialstatus og udrustning. En hær eller [[leding|leiðangr]] blev kun opstillet ved behov og bestod af flere kompagnier, der var blevet indkaldt. De islandske militære traditioner udviklede sig i denne periode i meget nær tilknytning til den norske. Der findes ingen tegn på, at man havde et regulært rytteri eller formationer af tropper, der var udstyret med skydevåben (fx [[bue]] og [[armbrøst|armbrøstskytter]], som ellers var udbredte over hele Europa i [[højmiddelalderen]]. En militærstyrke var i stedet centreret omkring enheder af enten let eller svært bevæbnet [[infanteri]], hvor små enheder bevæbnede med buer eller sten var placeret spredt mellem dem, de optrådte som lette støttepatruljer og [[spejder (militær enhed)|spejdere]].

== Tabet af selvstændighed ==

I begyndelsen af [[13. århundrede]], i den såkaldte [[Sturlungtiden|Sturlungtid]], blev landet plaget af omfattende indre stridigheder. Samtidigt begyndte den norske konge at udøve et forøget pres på sine islandske vasaller, for at han kunne bringe Island under sin magt.{{bør uddybes}} Kombinationen af udbredt utilfredshed med de mange konflikter og det norske pres førte til, at høvdingene accepterede [[Håkon 4. Håkonsson]] som deres konge. I 1262 underskrev de [[håndfæstning]]en ''[[Gamli sáttmáli]]'' som formelt afsluttede fristatens eksistens.

== Se også ==

==Referencer Noter ==

== Litteratur ==