Erik Menved: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Sten (diskussion | bidrag) m Linkrettelse |
||
Linje 4:
I [[1289]] udnævntes [[Jens Grand]] til [[ærkebiskop]] efter [[Jens Dros]]. Jens Grand var imidlertid af den mægtige [[Hvideslægten|Hvideslægt]] og i familie med flere af de fredløse, som han åbenlyst støttede. I [[1294]] blev Jens Grand arresteret, men det lykkedes ham i første omgang at flygte til [[Hammershus]]. Siden fortsatte han til pavehoffet, hvor han indledte proces mod Erik Menved. Erik Menved dømtes til at genindsætte ham i hans embede samt betale en erstatning på 49.000 mark sølv. Erik nægtede at betale, og i [[1299]] blev landet lagt under [[interdikt]]. I [[1301]] måtte Erik "krybe til korset" og betale en stor bøde, men Jens Grand indsattes af [[pave]]n som ærkebiskop i [[Riga]] og fik ikke siden indflydelse i Danmark. I [[1293]] døde de fredløses leder, [[marsk (øverstbefalende)|marsk]] [[marsk Stig|Stig Andersen]], og angrebene aftog.
Erik Menveds ambition var at genoptage [[Valdemar 2. Sejr|Valdemar Sejrs]] erobringspolitik i Nordtyskland. I [[1302]] blev han hyldet som [[lensherre]] over [[fyrstendømme]]t [[Rostock]]. I [[1304]] stadfæstede den tyske konge [[Albrecht 1.]] afståelse af landene nord for floderne [[Elben]] og [[Elde]]. Erik besluttede at gå løs på [[Wismar]] og Rostock, men modstanden var hårdere end forventet, og først efter 6 måneder overgav de to byer sig. I [[1316]] tabte Erik [[Slaget ved Stralsund]], og i [[1317]] blev der sluttet fred. Krigen var bekostelig, og regeringen måtte udskrive nye skatter. I [[1336]] blev udmøntningen indstillet, og de penge, der var i omløb, var værdiløse. I 1317 blev [[Fyn]] [[pantsat]] for 3 år til de [[
Erik blev gift med [[Dronning Ingeborg|Ingeborg]] i 1296 i [[Helsingborg]], datter af den svenske kong [[Magnus Ladelås]]. De fik 14 børn, som alle enten var dødfødte eller døde som spæde. Erik Menved døde den [[13. november]] [[1319]] og er begravet [[Skt. Bendts Kirke]] i [[Ringsted]]. Han efterlod sin yngre broder, [[Christoffer 2.]], et land, som var både politisk og økonomisk fallit. Tilnavnet Menved refererer til udtrykket "så mænd ved", som i dag er bevaret i "såmænd". Det må formodes, at kongen har anvendt udtrykket flittigt.
En mere meningsfuld betydning af tilnavnet Menved er: Skarn, et utyske, en ménvætel(Se henvisningen til A.D.Jørgensens artikel nedenfor). Kunne være givet ham af nogle af de mange fjender, han skaffede sig gennem de ovenfor beskrevne handlinger.
| |||