Venskabs- og allianceaftalen mellem Mongoliet og Tibet: Forskelle mellem versioner

Efter [[Qing-dynastiet]]s [[Xinhai-revolutionen|fald]] (1911) erklærede sig både [[Tibet]] og [[Mongoliet]] selvstændige under [[Lamaisme|lamaistiske]] statschefers ledelse. De anerkendtes dog ikke af den [[Republikken Kina (1912–1949)|den kinesiske republik]]. I aftalen erklærede Mongoliet og Tibet gensidigt anerkendelse af hiandens selvstændighed. Mongoliets repræsentanter, som underskrev aftalen, var udenrigsminister Da Lama Ravdan og general [[Manlaibaatar Damdinsüren]]. Tibets repræsentanter var [[Agvan Dorjiev]], egentlig en russisk medborger, Chijamts og Gendun-Galsan, en tibetansk medborger. Der har været rejst tvivl om aftalens gyldighed idet den 13:e [[Dalai Lama]] dementerede, at han havde givet Dorjiev mandat til at forhandle om en aftale med Mongoliet. Endnu vigtigere er det, at hverken Dalai Lama eller Tibets regering har stadfæstet aftalen.<ref> Bell, s. 150f, 228f, 304f.</ref> Den russiske regeringen hævdede, at Dorjiev som russisk medborger aldrig skulle kunne forhandle på Dalai Lamas vegne.<ref>UK Foreign Office Archive: FO 371/1608; </ref>

 

 

== Aftalens overlevelse ==