Grammofonplade: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m tilrettet lidt tekst
Linje 6:
I starten blev de indspillet [[akustik|akustisk]] via en tragt, der modtog lyd, og skar en tilsvarende rille i pladen. Omtrent sidst i [[1920'erne]] gik man over til elektriske [[mikrofon]]-indspilninger, dog uden mulighed for variation af lydbilledet.
 
Den maksimale spilletid pr. pladeside var 3-5 minutter for en 10″ (25cm) plade, på de lidt større plader med en diameter på 12″ (30cm) op til knap 10 minutter. Aftastningen af pladerillen foregik i de tidligste tider med kraftige udskiftelige nåle af forskelligt materiale, men det mere sejlivede [[safir]]- eller [[diamant]]materiale viste sig mest velegnet - ikke mindst for pladerne. Efter [[2. verdenskrig]] kom amerikanerne med de første plader, der kørte med 45 omdrejninger pr. minut og en diameter på kun 7″. Disse plader var lavet af [[vinyl]]materiale, som kunne have tættere riller end lak-pladerne. Pladen blev derfor mindre, men indeholdt fortsat kort spilletid på hver side. Den engelske betegnelse ''single'' (7″) brugtes også i Danmark. ''EP-pladerne'' (10″)(engelsk forkortelse for Extended Play=udvidet spilletid) kom ligeledes på markedet. De kunne, som noget nyt, rumme hele fire numre på samme plade. [[Album cover|Beskyttelsesomslaget]] var stift og ofte med noter på bagsiden.
 
I Danmark blev de sidste shellak-plader udgivet i [[1957]]/[[1958]]. Herefter gik man helt over til vinyl.