Forskel mellem versioner af "Evidensbaseret medicin"

26 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
ingen redigeringsopsummering
Denne måde er karakteriseret ved at klinikeren bevidst træffer beslutninger om hvilken behandling der skal iværksættes/anbefales overfor en patient ud fra den bedst mulige [[evidens]] om virkningen af (og bivirkninger ved) forskellige behandlinger. Valg af diagnostisk metode tager udgangspunkt i den bedst mulige evidens for forskellige metoderes pålidelighed/troværdighed.
 
‘Den bedst mulige evidens’ betyder her de mest “kritiske” empiriske undersøgelser (se fx s. 106 i Severinsen 2007)), hvor muligheder for fejl fx pga. [[Confounding|http://en.wikipedia.org/wiki/Confounder confoundere]] så vidt muligt er minimeret – først og fremmest publicerede resultater af randomiserede kliniske undersøgelser (RCT). Klinikeren skal også søge efter undersøgelser af behandlingens bivirkninger ved forskellige behandlinger skal inddrages skadevirkninger, gerne omfattende kohortestudier.
 
Findes der ikke RCT-undersøgelser af en behandlings effekt (eller endnu bedre: en metaanalyse der konkluderer ud fra flere forskellige RCT-studier), må klinikeren ty til lavere rangerede undersøgelser/pålidelige metoder, fx epidemiologiske studier, jf. evidensstyrketabellen:
32

redigeringer