Versionen fra 17. nov. 2010, 13:23 redigér Sever m (diskussion \| bidrag) 32 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. nov. 2010, 13:23 redigér fjern redigering Sever m (diskussion \| bidrag) 32 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 15: Dog bør klinikeren under alle omstændigheder så vidt muligt forsøge at vurdere pålideligheden af de forskellige undersøgelser (vurdere deres "interne validitet") og foretage en afvejning i tilfælde af at de forskellige undersøgelsers resultater strider mod hinanden angående hvorvidt en behandling virker. Behandleren skal endvidere vurdere om den konkrete patient afviger så meget fra de patienter/forsøgspersoner der indgår i fx de publicerede RCT-undersøgelser at disse ~~undersøgelsernes~~undersøgelsers resultater ikke umiddelbart kan bruges ("ekstern validitet"). Det kan være nødvendigt at inddrage blandt andet grundvidenskabelig viden for at tilpasse en behandling til en given patient. Endvidere er patientens præferencer/ønsker også relevante i vurderingen af hvilken behandling der er den bedste (hvor højt vægter patienten fx bivirkninger, genvunden funktionalitet etc.) Derfor bør ikke bare den fundne evidens for en behandlings mere generelle virkning og bivirkninger, men også selve behandlerens kliniske beslutningsproces vurderes kritisk - om muligt blandt andet ved empirisk test af arbejdsmetoder frem mod den individualiserede behandling af patienter.

Evidensbaseret medicin: Forskelle mellem versioner