Peter Collett (1767-1823): Forskelle mellem versioner

Da han var 10 år, solgte faren Rønnebæksholm, og familien flyttede til [[København]]. Han blev indskrevet som privatist ved universitetet i 1783, og han underkastede sigbestod i 1785 juridisk embedseksamen, hvorefter han 1790 blev protokolsekretær i højesteret og 1793 assessor i hof- og stadsretten. Den politisk bevægede tid øvede sin stærke indflydelse på den unge frihedsmand; fra klublivet var han kendt for sine yderliggående anskuelser. Men særlig henvendtes opmærksomheden på ham, da [[Michael Gottlieb Birckner]] havde elektriseretopflammet sine landsmænd ved sit skrift ''Om Trykkefriheden og dens Love'' (1797).

Næppe var dette udkommet, før der i ''[[Adresseavisen]]'' anonymt stilledes den forespørgsel, om forfatteren ikke fortjente en æresmedalje. Collett indrykkede derefter sammesteds, at han fuldstændig delte denne mening og modtog subskription herpå. Snart efter lod Collett i ''Lærde Efterretninger'' trykke en recensionanmeldelse overaf Birckners skrift, hvilken samtidig blev særskilt udgivenudgivet. Her gik han endnu videre end Birckner med hensyn til spørgsmålet om det omfang, [[Trykkefrihed|trykkefriheden]] burde have; han udtalte sig for, at en forfatter ikke burde tiltales eller straffes, derselv endognår denne ligefrem rådede til opstand, men vel den, der rådede til oprør, foruden adskillige andre ikke mindre betænkelige paradokser. Som følge af denne recensionanmeldelse blev Collett ved kongelig resolution af 30. september 1797 uden lov og dom afskediget uden pension fra sit embede, noget, der var aldeles uhørt siden [[Johann Friedrich Struensee]]s dage og vakte den største bevægelse. Resolutionen henviste til, at kongen, efter at denne mand således havde kundgjort sin tænkemåde, ikke kunne betro ham at være dommer iblandt sit folk, hvis sikkerhed var Hs. Majestæt for kær til, at han kunne tåle at se domstolene beklædte af en person, der anså edsbrud som en god handling og Gudsfornægtelsegudsfornægtelse som den største hæder.