Frederik Dreier: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Politisk tænkning: titel på dansk
Linje 10:
Dreier havde sin fars skæbne for øje, og han besluttede at bekæmpe hvad han anså for at være lignende tendenser hos ham selv, ved hjælp af en intellektuel indsats, dvs ved at udvikle en rationel livsfilosofi. De daværende aktuelle værker om ateisme på tysk, skrevet af [[Ludwig Feuerbach]] og [[Bruno Bauer]] gav ham en tilgang. Han blev imidlertid mere imponeret af den i 1844 udgivne bog ''Den Eneste og hans Ejendom'' ("Der Einzige und sein Eigentum") af [[Max Stirner]], som kritiserede Feuerbach og Bauer for i det væsentlige stadig at være "fromme" ateister.
 
Fra Stirners holdning udviklede Dreier sin egen "konsekvent rationelle, ateistiske og materialistiske Filosofi" som bl.a. integrerede tanker fra [[John Stuart Mill]]s teori om viden og ideer samt de franske materialister, især [[Paul Henri Thiry d'Holbach]]. Hans socio-økonomiske tanker var baseret på [[Pierre-Joseph Proudhon]], der i sin bog fra 1840 ''Hvad er ejendomsret?'' ("Qu'est-ce que la propriété?''") var den første som havde betegnet sig selv som [[anarkisme|anarkist]].
 
Således intellektuelt rustet indledte han en polemik mod "de Ypperste i sin Samtid, [[Orla Lehmann]], [[Hans Christian Ørsted|H.C. Ørsted]], [[Meir Aron Goldschmidt|Goldschmidt]], [[Johan Ludvig Heiberg|J.L. Heiberg]], [[Søren Kierkegaard]], [[Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Grundtvig]]. Han ser dem, alle et godt Stykke over Hovedet".<ref>Georg Brandes, ''Frederik Dreier'', Kronik fra 1902, trykt i ''Samlede Skrifter'', bind 15, 1905, s. 157-160.</ref> Dreier var en fortaler for de radikale reformistiske politiske ideer, som i perioden florerede i store dele af Europa, men som endnu ikke havde nået det førindustrielle Danmark. Han blev derfor senere benævnt som "Danmark's første socialist".