Åbn hovedmenuen

Ændringer

2 bytes fjernet, for 8 år siden
m
→‎Historie: Typo fixing, typos fixed: bl. a. → bl.a., fx. → fx
Endvidere bestemtes, at hvert af lemmerne efter [[gudstjeneste]]n skulle have udbetalt 1 [[mark]] og 8 [[skilling]] af [[ridefoged]]en på Lundsgård.
 
Som udviklingen har været i Danmark, har den vistnok været de fleste steder. Når der opstod epidemier, indrettedes pesthuse, hvor de pestsyge kunne isoleres, og hvor de kunne behandles af pestmestre, det vil sige byens barberere. Når epidemierne var forbi, nedlagdes enten pesthuset, eller det vedblev at bestå som lemmestiftelse, således som det skete i København, hvor der har været flere pesthuse, der i reglen var i en frygtelig forfatning. Krigene foranledigede som sagt også oprettelsen af hospitaler, det vides, at der i 1618 oprettedes et bådsmændenes sygehus rimeligvis ved den nuværende Holmens Kirke, at det 1628 flyttedes til Gothersgade og derfra 1658 til Sejlhuset på Bremerholm, hvorefter det kaldtes Kvæsthuset, der senere deltes i et Søkvæsthus og et landkvæsthus eller Krigshospitalets Ladegaard, fordi det indrettedes på Københavns Ladegård. Oprindeligt skulle Kvæsthuset kun anvendes som sygehus, mens invaliderne anbragtes i de almindelige lemmestiftelser, men efter krigene blev de stiftelser med enkelte sygestuer, og sådanne oprettedes også i 18. århundrede ved andre lemmestiftelser, fx. Vartov.
 
I Norge oprettedes et kvæsthus 1679 men dets historie er så godt som ukendt. Det første egentlige sygehus i Danmark var Frederiks Hospital, der indviedes 1757, efter at der rundt omkring i Europa var oprettet flere sygehuse: Charité i Berlin (1710), Westminster Hospital (1719) og Guy's Hospital (1722) i London, Serafimerlazarettet i Stockholm (1752). Almindeligt Hospital, en lemmestiftelse med sygeafdeling, oprettedes 1769, men det var først i sidste halvdel af 19. århundrede, at der i Danmark byggedes talrige hospitaler, dels i København (Kommunehospitalet 1863, Øresundshospitalet 1876, Blegdamshospitalet 1879, Dronning Louise's Børnehospital 1879, Vestre Hospital 1886 osv.), dels uden for København, hvor der med tiden fandtes ca. 170 sygehuse med 12.700 sengepladser. Efter 1900 er der bygget et fortrinligt epidemihospital for hær og flåde (1903), Rigshospitalet som afløser af Frederiks Hospital (1911), Bispebjerg Hospital (1913), Frederiksberg Kommunehospital samt de store kommunehospitaler i Odense, Aarhus, Aalborg m. m.
 
I Norge oprettede Magistraten i Kristiania et sygefattighus (1743), der senere ophævedes, 1807 oprettedes et andet kommunalt sygehus, der 1826 gik ind under rigshospitalet, som i dette år trådte i virksomhed, og som i den senere tid fik nye særlige bygninger. 1756 oprettedes Akershus Amts, 1792 Bergens kommunale sygehus. Særegne sygehuse for radésyge oprettedes i Stavanger (1773), for Bratsbergs Amt (1774), i Flekkefjord (1775), Trondhjem (1779). I slutningen af 19. århundrede er der rundt om i Norge såvel i byerne som i landdistrikterne oprettet en række nye og moderne indrettede sygehuse, bl. a. Vor Frue Hospital i Kristiania.
 
== Noter ==
24.323

redigeringer